Marokkansk blomkålscouscous med  blomkålshummus &  krydrede kikærter

Ingredienser

Blomkålshummus 

1 blomkål i små buketter

4 fed hvidløg

2 spsk. tahin

1 tsk. stødt spidskommen

saften fra ½ citron

½ tsk. paprika

Olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber


Marokkansk blomkå
lscouscous

1 blomkål

1 håndfuld dadler, uden sten

1 håndfuld figner

2 spsk. finthakket frisk mynte

2 spsk. finthakket frisk koriander

2 spsk. finthakket bredbladet persille

2 spsk. finthakket pistacienødder

2 spsk. ristede pinjekerner

1 portion krydrede kikærter, se opskrift nedenfor

 

Dressing 

Saften fra 1 lille citron

1 spsk. olivenolie

1 fed hvidløg

1 tsk. tørret mynte

1 tsk. paprika

½ tsk. kanel

Salt og peber


Krydrede kikærter
 

200 g udblødte og kogte kikærter

1 spsk. olivenolie

1 spsk. garam masala

1 tsk. salt

Det er januar, og de fleste af os har sikkert ikke holdt igen i julen, og har brug for at detoxe lidt på de søde sager, masser af kød og i det hele taget fed mad. Derfor får I alle hermed en opfordring til at tjekke denne dejlige blog ud, som går under navnet Vanløse Blues. Så lover jeg, at det pludselig ikke virker så slemt at undvære hverken kød eller sukker. Her er bunkevis af inspirerende, sunde og grønne retter, som nærmest strutter af saft og kraft, bare synet af dem. Grøntsager i alle varianter og på alskens mulige måder, det er faktisk svært ikke at blive inspireret. Bag bloggen står Maria Engbjerg, som udover at blogge også arbejder som opskriftsudvikler og foodstylist. Vanløse Blues udkom sidste år i bogform, så nu kan hun også skrive kogebogsforfatter på cv’et.

______

Blomkålshummus – Tænd ovnen på 160 grader.

Blomkål og hvidløg kommes på en bageplade med bagepapir, vendes i lidt olivenolie og bages i 20-25 min. Lad det køle lidt af.
Blend det med spidskommen, olivenolie, tahin, citronsaft, salt og peber, til det har fået en fin og jævn konsistens.
Kom hummussen i en skål, dryp med olivenolie og drys med paprika og stil den i køleskabet til den skal spises.

Marokkansk blomkålscouscous – Rør alle ingredienser til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Hak blomkålen fint i en foodprocessor, eller riv den groft på et rivejern. Vend blomkålen sammen med dressingen og de tørrede frugter. Den må gerne stå og trække lidt, men kan sagtens serveres med det samme. Krydderurter, nødder og kikærter vendes først i lige inden servering.

Krydrede kikærter – Tænd ovnen på 200 grader.Kom kikærterne i et ovnfast fad og vend dem med olie, salt og krydderier.Sæt fadet i ovnen og bag kikærterne i 25 min, eller til de er sprøde.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet