125 g røget ørred (i pakke
med 2 fileter)
1 dl creme fraiche
2 radiser i tynde skiver
¼ bundt purløg
½ rødløg
Saft af ½ økologisk citron
½ tsk. sukker
Salt og peber
1 agurk
Rillette kan laves af mange slags fisk og varieres efter, hvad man har til rådighed. Du kan altså sagtens bruge yoghurt i stedet for creme fraiche, laks i stedet for ørred og så fremdeles. Meeen prøv lige denne udgave med ørred – den er et hit!
Sådan gør du
Mos ørredfileterne med en gaffel. Hak rødløget, og klip purløg fint. Bland alle ingredienser, og smag til med salt, sukker, citron og peber. Stil på køl i 20 minutter. Skræl en skive af agurken på langs. Læg en skefuld ørredrillette i den ene ende af agurkestrimlen, og rul sammen til et rør. Luk med en tandstik, eller bind et purløg om som en sløjfe. Gem på køl indtil servering.
Bonusinfo: Ørred er rig på selen, kalium og kalcium og har et højt indhold af D- og B12-vitamin og selvfølgelig de essentielle enkeltog flerumættede omega-3-fedtsyrer. Men først og fremmest smager det bare super godt. En ren win win-situation!