Sprøde squashbånd med parmesan

Ingredienser

2 squash

1 rødløg

2 spsk. olivenolie

50 g revet parmesan

2 tsk. tørret timian

Salt & friskkværnet peber

Denne salat består af tynde squashbånd, der er bagt, så de netop er sprøde, men stadig bøjelige og saftige. Man føler næsten, at man spiser en salat af lune grøntsagschips, der er dækket af smeltet parmesan – behøver jeg at sige mere?

Sådan gør du

Brug en kartoffelskræller til at lave lange, brede bånd af squashene. Kassér den inderste bløde del, eller gem det til en wokret, gryderet eller lignende. Placér squashbåndene på to beklædte bageplader, og drys med salt, peber, timian og revet parmesan. Skær rødløget i ringe, og kom dem i en lille skål. Hæld olivenolien over, og vend det godt rundt, så alle løgringene løsner sig. Fordel rødløgene over squashbåndene på bagepladen, og sæt den i ovnen i 15-20 minutter ved 175 grader, indtil osten er gylden og sprød, og løgene bløde. Hold øje med ovnen efter 10 minutter, da det pludselig kan gå stærkt. Løsn squashstrimlerne fra hinanden, anret salaten i en skål eller på et fad, og servér straks.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

First Impression

Ingredienser2 dele hindbær gin 4 dele frugtig rosé 8 dele hyldeblomst tonic   GARNISH Hindbær I denne weekend løber Copenhagen Rosé Festival af stablen. Har

Vind: Romantisk læsning til din sommer!

Vind romantisk bogpakke! Hvilken genre er bøgerne, du kan vinde?*KrimiBiografiRomanceNavn:*Adresse:* Vej By Postnr. E-mail* Telefon* Δ Annonce i samarbejde med Gyldendal Hvem elsker ikke en