400 g frisk grønkål
2 spsk olivenolie
2 spsk. ristet sesamolie
½ tsk fint havsalt
4 spsk. sort eller almindelig sesamfrø
2 spsk. soyasauce
1/2 tsk. tørrede chiliflager
Fra tid til anden får jeg sådan lyst til noget knasende, salt og spicy, og så er det at jeg laver disse dejlige grønkålschips. I hvert fald en gang imellem. De smager simpelthen så godt, og jeg elsker at give den godt gas med både chili og sesam, det giver ekstra smag og knas.
Sådan gør du:
Skær den grove stilk fra kålen af og vend med resten af ingredienserne. Bred kålen ud på en bageplade med bagepapir under og bag chipsene i 40 minutter ved 100˚. Tiden i ovnen kan variere fra ovn til ovn, så kig til dem en gang imellem. De skal være helt sprøde, og det gør ikke noget, hvis de bliver en smule brune i kanten, når de ristes. Spis dem når de er kølet af, eller opbevar dem i en lufttæt beholder. Husk dog på, at det er chips som let smuldrer, så opbevar dem med lidt køkkenrulle imellem lagene, ellers risikerer du at de bliver til pulver.
LÆS OGSÅ: Vores hverdags-favorit: Spaghetti bolognese
LÆS OGSÅ: Jordskokke-rødbedesuppe med ristede hasselnødder & citron-yoghurt