Aftensmad

Gorm’s julepizza

Gorm's julepizza
Ingredienser

165 g pizzadej

1 1⁄2 dl tomatsovs

70 g frisk mozzarella

100 g anderester eller confiteret and

2 spsk. mascarpone

frisk peberrod

lidt frisk, fintsnittet rødkål

1 appelsin

lidt olivenolie

Hvert år lander der for ca. 700 kr. julemad i skraldespanden hos en almindelig, dansk familie, og sammenlagt kasserer danskerne julemad for mere end 1 milliard kroner om året. Det har fået altid opfindsomme og madglade Gorm Wisweh, manden bag Gorm’s Pizza, til at komme med sit bud på, hvordan vi får mest mulig glæde af juleresterne.

Julen er desværre også en højtid for madspild, fordi vi ofte laver rigeligt mad. Det har fået madentreprenøren Gorm Wisweh til at kreere en julepizza baseret på julens mange rester. Gorm har leget med forskellige smagsvarianter, og resultatet er en julepizza med tomat, mozzarella, confiteret and, mascarpone, frisk peberrod, rødkål, appelsin, hasselnødder og bredbladet persille.

– For mange danskere er julen forbundet med store middagsselskaber, hvor der ikke skal mangle noget. Vi kommer nemt til at lave alt for meget mad, og desværre ender det meste med at blive smidt ud, fordi vi bliver trætte af den klassiske and med kartofler, når den bliver serveret på tredjedagen, siger Gorm Wisweh, manden bag Gorm’s Pizza.

– Men med lidt fantasi kan man faktisk forvandle den klassiske julemad til nye og anderledes retter med de lækre og velkendte ingredienser fra julens madbord. Hvis du fx har and, rødkål og appelsin til overs, kan du smide det på en sprød pizzabund sammen med lidt mascarpone og på den måde skabe en helt ny ret med de rester, du ellers havde smidt ud, fortæller Gorm.

Gorm’s Julepizza

Sådan gør du

Snit rødkålen fint, og vend den med groft hakket persille og fileter af appelsin samt lidt saft. Lad det trække 10 minutters tid. Pluk andekødet i passende bidder. 

Rul bunden ud (30 cm i diameter), og fordel en skefuld tomatsovs på bunden. Husk at lade 1⁄2
cm være fri hele vejen langs kanten, så man får en god skorpe. Pluk halvdelen af mozzarellaen, og fordel jævnt over bunden. 

Fordel nu and ud over pizzaen. Husk, at enkel og moderat fyld er vejen til skarpe pizzaer (ja,
jeg ved godt, det går lidt imod julens monsterportioner-tradition) Put 6 små tesketoppe mascarpone på pizzaen hist og her. 

Dryp med lidt olivenolie. Bag ca. 4-5 min. eller til skorpen er gylden og sprød ved ovnens højeste temperatur. Meget gerne på en bagesten. 

Pynt den færdige pizza med den råmarinerede rødkålssalat og en god omgang friskrevet peberrod.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *