Nemt & sundt: Rodfrugtsbøffer i vegetarburger 

Ingredienser

Bøfferne

200 g rødbede

200 g knoldselleri

200 g kartoffel

2 mellemstore revne løg

3 stykker toastbrød uden skorpe, smuldret

2 spsk mel

rasp

olie til stegning

150 g frisk gedeost

frisk basilikum

salt og peber

1 stort æg


Pesto

1 stort bundt basilikum eller bredbladet persille

50 g ristede pinjekerner

50 g revet parmesan

ca ½ – 1 dl ekstra jomfru olivenolie

citronsaft, salt og peber

 

8 burgerboller

1 hoved romainesalat eller Iceberg

1 agurk i skiver

4 bøftomater

mayonnaise

evt sennep

Der er SÅ meget grønt i vente for os lige om lidt, juhuu, foråret kommer snart (jeg tror på det!!!), og jeg havde vildt lyst til en vegetarburger forleden, så derfor måtte jeg selvfølgelig lave en. Det må være forventningen om alt det der spirer lige om lidt, der gjorde mig så sulten efter vegetarmad. Disse bøffer er proppet med rodfrugter og har den dejligste smag med noter af gedeost og basilikum. Jeg laver en gang imellem et ordentlig batch, og så kyler jeg dem i fryseren jeg ikke får spist, det er vitterlig både nem og sund mad, og så kan du bare koge lidt ris, quinoa og snitte lidt grønt eller stege et spejlæg, så har du dejlig aftensmad eller frokost.

Sådan gør du

Skræl og skær rødbeder, kartofler og knoldselleri i store tern og kog i en gryde til de er meget møre. Imens grøntsagerne koger, laves pestoen ved at blende basilikum, pinjekerner, parmesanost med olivenolie, smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Stil pestoen til side. Mos/rør de tre slags grøntsager fint, enten med en gaffel eller i en hakkemaskine, og bland med gedeost, løg, toastbrød, mel, frisk basilikum og salt og peber. Rør ægget i. Hvis farsen virker tynd, kan der tilsættes lidt ekstra mel. Lad grøntsagsfarsen stå en halv times tid før du former bøfferne, vender dem i rasp og steger i rigelig olie. Skyl salaten og skær tomater og agurk i tynde skiver og lun bollerne i ovnen og server med de varme rødbedebøffer, samt mayo og evt en god dijonsennep.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være