Grov salat med krydrede sprøde kikærter

Ingredienser

2 squash

1 spsk. olivenolie

½ tsk. salt

½ tsk. paprika

½ tsk. hvidløgsgranulat

400 g grønkål

1 fennikel

Kernerne fra ½ granatæble

2 spsk. lys tahin

 

Sprøde kikærter

1 dåse kikærter

1 spsk. olivenolie

½ tsk. paprika

¼ tsk. røget paprika

½ tsk. hvidløgsgranulat

½ tsk. salt

I denne opskrift på en fyldig og mættende salat masseres den rå grønkål med en smule olie og salt. At massere grønkål lyder nok lidt mærkeligt for nogle, men processen gør bladene møre, mindre bitre i smagen og lettere at fordøje, så kroppen bedre kan optage kålens mange fantastiske næringsstoffer. Hvis du endnu ikke har prøvet at massere grønkål, er denne opskrift en oplagt mulighed til at afprøve metoden!

Til 2 personer

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Halver squashene på langs, og skær dem derefter i skiver af ca. 2 centimeters bredde. Vend skiverne i en skål med olivenolie, salt, paprika og hvidløgsgranulat. Fordel derefter squashskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i 20-30 minutter, til squashen er let gylden og mør.

Sprøde kikærter

Dræn og skyl kikærterne grundigt, og dup dem derefter tørre med køkkenrulle. I en skål blandes kikærterne med olivenolie, paprika, røget paprika, hvidløgsgranulat og salt. Kikærterne fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i 20-30 minutter, til de er sprøde. 

Imens squash og kikærter er i ovnen, laves kålsalaten. Skyl grønkålen, og fjern stokkene. Riv bladene i mundrette stykker. I en ren skål vendes grønkål med en lille smule olivenolie og en knivspids salt, hvorefter den masseres i 5 minutter. Snit herefter fenniklen i tynde skiver, vend dem med grønkålen, og tilsæt til sidst granatæblekernerne. Anret kålsalaten i dybe skåle, og top den med bagte squashskiver, sprøde kikærter og lidt tahin som dressing.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Klatkager

Ingredienser:Antal: 12 stk Sværhedsgrad: Nem Redskaber: Skål, pande og paletkniv Klatkager: 500 g kogt kold risengrød 5 æg 2 spsk sukker 2 tsk vaniljepasta 150

Gæstedrink: Infinity G/T

Ingredienser4 cl Tanqueray London Dry 1 l Infinity Tonic 50 g agurkeskrald 50 g citronskal 100 g sukker 12 tørrede laurbærblade Laurbærblade Saft fra 1-2