Rub
2 spsk. salt
3 spsk. rørsukker
3 spsk. paprika
1/2 tsk. røget paprika
2 spsk. barbecuekrydderi el.lign.
1 spsk. cayennepeber
1 spsk. chilipulver
Saft fra 1 lime
1 spsk. spidskommen
1 nakkesteg
Salsa
2 avocadoer
2 mellemstore tomater
1 frisk rød chili
1 rød peber
1 grøn peber
150 g dåsemajs, drænet for væde, alternativt friske majs, hvis det er sæson
Hjemmelavet thousand island-dressing
2 dl yoghurt naturel
2 spsk. god mayonnaise
1 tsk. sød paprika
1 spsk. ketchup
1/4 tsk. cayennepeber
1 lille fed revet hvidløg
Salt
1 hoved icebergsalat
1 stort bundt frisk koriander
1 stort bundt frisk mynte
1 stort bundt frisk bredbladet persille
Tilbehør
Tortillapandekager eller hjemmelavede fladbrød
Sådan gør du
Bland alle krydderierne til rub’en, og gnub nakkestegen godt ind, så den er dækket over det hele. Læg den i en frysepose eller en boks med tilhørende låg, og lad den stå og trække i mindst 12 timer, gerne et døgn.
Læg stegen med saft og det hele i en stegeso, alternativt i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen, og dæk den så grundigt til med sølvpapir, så saften bliver inde i gryden. Sæt i en 110 grader varm ovn i 12 timer. Resultatet er det lækreste smørmøre kød, som er lige til at trevle op med en gaffel.
Lad stegen trække i gryden uden for ovnen, mens du laver salsaen og dressingen. Skær avocado, peberfrugter og tomat i mellemstore tern, og vend med limesaft og finthakket chili. Smag til med lidt salt og et lille drys sukker.
Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt, evt. en smule sukker. Lun dine tortillaer eller fladbrød i ovnen. Jeg pakker en stor bunke ind i sølvpapir og lægger dem i en varm ovn (200 grader) i 3-4 minutter. Server fladbrødene med kødet, en god skefuld salsa, lidt sprød salat og en håndfuld af krydderurterne og et godt dryp dressing.
Det er mad for konger og dronninger!