Fritter
700-800 g knoldselleri
2 spsk olivenolie
Havsalt
Remouladesalat
200 g gulerødder
250 blomkål
1 rødløg
50 g syltede agurker
1 dl mayonnaise
1 dl skyr
2 tsk karry
1 tsk gurkemeje
Salt og peber
4 spsk karse, fx chiakarse
Fisk
600 g torsk (andre typer hvid fisk
kan bruges)
2 æg
1 dl alm. mandelmel
1/2 dl kokosfibermel
1 dl alm. revet kokosmel
Salt og peber
2 spsk karse, fx chiakarse
Kokosolie til stegning
Andet
1 citron i både
Dette er en sundere version af den klassiske ret ’fish and chips’. Jeg har brugt karse, hvilket er nemt selv at lave – også i nye, spændende varianter. Jeg kan fx godt lide karse lavet på chiafrø. Fremgangsmåden er den samme som med almindelig karse, du skifter blot karsefrø ud med chiafrø.
Til 4 personer.
Sådan gør du
Skræl knoldselleri, og skær den ud i lange strimler. Vend dem godt rundt med olie og salt, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 225 grader i 30-35 minutter. Rør undervejs. Skær gulerødder og blomkål ud i små stykker, og blanchér dem i kogende vand i 2-3 minutter. Grøntsagerne skal stadig have bid. Dræn grøntsagerne, og skyl dem i koldt vand. Hak rødløg og syltede agurker fint, og bland dem med gulerødder og blomkål.
Rør mayonnaise, skyr, karry og gurkemeje sammen, og smag til med salt og peber. Vend dressingen sammen med grøntsagerne, og drys med karse. Skær torsken ud i mindre stykker. Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen. Bland mandelmel, kokosfibermel, revet kokos, salt, peber og karse sammen i en anden skål. Vend først torskestykkerne i sammenpisket æg og dernæst i melblandingen. Steg dem 3-4 minutter på hver side. Servér de sprøde fiskestykker med fritter, remoulade og citronbåde.