Sommermad: Hollandaise på hvide asparges

Ingredienser

150 g smeltet smør

3 æggeblommer (brug friske, øko-æg, så har du intet at bekymre dig for)

2 spsk. citronsaft

2 spsk. helt finthakkede saltede kapers

2 spsk. meget finthakkede ramsløg

Friskkværnet peber

Hvide eller grønne asparges

Nu bliver det frækt, det kan jeg ligeså godt sige allerede nu. For hvis ikke det her er foodporn, ja så ved jeg ikke hvad er! Hvide asparges er en delikatesse i sig, når de er aller friskest og just hevet op af den danske muld. Men med et par skefulde hjemmerørt hollandaise, yderligere tilsmagt med saltede kapers og finthakket ramsløg, ja, så er vi altså ovre i noget helt ekstraordinært. Nu tænker du sikkert, åh, nej, hollandaise, det er jo svært, og noget med noget vandbad, sauce der kan skille osv. Og ja, noget af du ret i, men at det er svært, det passer ikke. Det lover jeg. Det er faktisk nemt OG hurtigt. Og så kan det løfte (næsten) enhver fiskeret, gøre dampede eller grillede grøntsager forrygende selvskab, agere perfekt dyppelse til nye kartofler og meget meget mere. Så det jeg i virkeligheden siger, er, at du selvfølgelig skal lave din (måske) første hjemmelavede hollandaise og nyde så snart som muligt. Det er kejserlig spise!

Sådan gør du

Smelt smørret over lav varme og lad det stå og køle af, til det har stuetemperatur. Anbring æggeblommerne og citronsaft i en lille kasserolle eller skål, og sæt den, så den står i spænd over en tilsvarende lidt større gryde med 1/2 dl vand i bunden. Tænd for varmen under gryden, og pisk æggeblommerne sammen et øjeblik. Tilsæt smørret i en tynd stråle og pisk undervejs. Når alt smørret er integreret i saucen, lader du den blive over varmen under vedvarende piskning i nogle minutter, til saucen har opnået en temperatur på omtrent 60 grader. Det skal føles lunt, når du stikker en fingerspids i. Hvis saucen når op over 70 grader, begynder den at skille, så stop hellere lidt i god tid.

Tag saucen af varmen og tilsæt kapers og ramsløg, og smag den til med sort peber og evt. en lille bitte smule hvid balsamico eller citronsaft, hvis du synes den trænger til mere surt. Servér til dampede hvide eller grønne asparges, drys med lidt ekstra ramsløg eller hakkede kapers.

NB: Når ramsløgsæsonen er ovre, så kan du bruge hakket bredbladet persille, frisk estragon eller måske purløg.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være