Jeg har virkelig en svaghed for risotto. Jeg elsker parmesan, jeg elsker konsistensen på risengrød – voila! – risotto! Altså ikke at jeg ikke elsker smagen af risotto, det er bare næsten blasfemisk at putte samtlige typer risotto ind under et, hvorimod, risengrød ikke kan laves i mange andre varianter end den klassiske, i hvert fald ikke nogen jeg tænker, jeg ville bryde mig om. Nuvel, vi snakker om risotto, ikke risengrød. Om det vil jeg sige følgende: brug en ordentlig parmesan. En rigtig parmesan. Ikke de der pre-grated, de har en sær reminiscens af sur karklud i deres aroma, hvis du spørger mig. Brug en ordentlig fond. Du behøver ikke lave den selv, men køb en ordentlig en. Ellers er de penge du allerede har brugt på en god parmesan alligevel spildt. Og hvis du tænker det er en halvdyr omgang, så har du ret. Det er ikke billigt, men både en flaske hvidvin, et almindelig stykke parmesan og din fond vil give dig nok til i hvert fald to måltider til en gruppe på fire, så måske det formilder det lidt. Men alligevel, gør dig selv den tjeneste at lav en risotto. Måske endda til denne weekend… de kan varieres i det uendelige, og lige nu begynder forårets spæde små grøntsager at vokse frem, og de er så skønne i en god risotto. Du kan også bare lave den med safran, en klassisk risotto milanese, men så er vi igen ude i at spendere. Safran er kostbart, men lidt rækker langt. Ligegyldigt hvad du vælger at bruge, så lav en risotto. Du vil takke mig senere! Det er perfekt middags-lækkerhed, på den nede-på-jorden-agtige-måde.

Risotto med tomat, squash & basilkum

Risotto med butternut & forårsløg