Ditte er kvinden bag den fantastiske blog ‘The Food Club‘, som indeholder masser af lækre madopskrifter – både sunde og syndige. Hun er en kvinde med en stor passion og appetit for mad, som ud over bloggen også har skrevet kogebøgerne “Salater fra The Food Club”, “Sunde søde sager fra The Food Club” og “Morgenmadsmissionen”.
LÆS OGSÅ: Salat med bagte tomater & rødløg
Tabbouleh er en arabisk salat, som traditionelt laves med bulgur, tomater og krydderurter. Dette er min fortolkning af tabboulehen. De friske abrikoser kan erstattes med tørrede abrikoser, eller der kan bruges ferskner i stedet.
Sådan gør du
Kom couscoussen i en skål, og hæld kogende vand over. Dæk skålen til med film, og lad det trække i ca. 10-15 minutter.
Hak krydderurterne fint, og skær abrikoserne i tynde skiver. Pistacienødderne ristes på en pande, indtil de bliver gyldne – pas på, de ikke får for meget.
Når couscoussen har trukket færdig, røres der rundt i den med en gaffel, så alle de små korn falder fra hinanden. Tilsæt krydderurter, abrikoser, olie og pistacienødder – enten hele eller grofthakkede. Smag salaten til med citronsaft og salt.
LÆS OGSÅ: Dittes ‘Granola med kokos og nødder’