Anna Bartels står bag bloggen Anna-mad.dk. Kærligheden til mad er stor, og ofte går der hele dage med at stå og trylle nye opskrifter frem i køkkenet. Annas mad er enkel, smagfuld med et sundt “take”, men aldrig så det går ud over smagen, som altid er i højsædet.
Her får I Annas opskrift på en superlækker vegetarisk curry, som er perfekt til de dage hvor det skal gå lidt hurtigt. Masser af smag og proppet med ingredienser som er gode for dig!
LÆS OGSÅ: 3 retter med smagen af Thailand
Sådan gør du
Start med at opvarme en wok (alternativt stor pande) op til høj varme. Kom olie i, lad det blive varmt og tilsæt så grofthakkede forårsløg, karrypasta, finthakket hvidløg og friskrevet ingefær. Steg det et par minutter, til forårsløgene er lidt møre.
Skyl spinat og kom det i wokken. Rør rundt til spinaten falder sammen. Tilsæt kokosmælk, peanutbutter, limesaft, fishsauce og de optøede edamamebønner og rør det godt sammen. Tag panden af varmen.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, hæld vandet fra og kom nudlerne op i wokken. Varm det hele hurtigt igennem, imens du blander det hele godt sammen. Spis med det samme, gerne i skål med pinde og drys med friske koriander og peanuts på toppen.
LÆS OGSÅ: Vegansk: Livin’ la vida vegan