Rødbede tarte tatin med frisk gedeost og basilikum

Ingredienser

6 mellemstore aflange rødbeder

1 stor spsk smør

1/2 dl æblecidereddike eller balsamicoeddike

2 spsk. rørsukker eller honning

1/4 tsk salt

1 tsk friske timianblade

1 rulle færdig butterdej

Dertil

Ca. 150 g friskost, ged eller ko, evt en fed creme fraiche eller burrata

Friske krydderurter

De fleste kender tarte tatin som en dessert, og det er det også ganske rigtigt i sin oprindelighed. At den også fungerer smukt i en salt version er muligvis nyt for mange, men det er jo derfor jeg er her;) For forhåbentlig at udvide og inspirere jer alles kulinariske horisont. Hvis det er tilfældet er jeg i hvert fald glad. Denne version med rødbeder og frisk gedeost er så dejlig, og er perfekt at lave, hvis du har lyst til en aften uden kød. Man savner det ikke. Eller jeg gør i hvert fald ikke. Jeg har før præsenteret jer for den selvsamme kombi, nemlig rødbede og frisk gedeost, som i øvrigt også med held kan skiftes ud med rygeost, burrata eller endda “bare” en blød friskost lavet på komælk. Du kan også vælge frit mellem krydderurter, jeg synes bare basilikummens let pebrede friske smag er så dejlig her, men også vild rucola, frisk timian eller endda mynte vil helt sikkert være dejligt.

Giver ca. 8 stykker tærte.

Sådan gør du

Skyl rødbederne og skær dem i tynde skiver. Smelt smør med eddike, timianblade og sukker på en pande og tilsæt rødbederne. Lad dem simre ved lav varme og under omrøring i ca 10 minutter til de er bløde og møre. Smør en tærteform med smør og fordel rødbedeskiverne på formen. Drys med lidt salt og lad dem køle ned til stuetemperatur før butterdejen lægges oven på. Tænd ovnen på 180 grader. Tryk den godt ned i siden af formen, og skær evt. kanten fra, hvis den går ud over.  Bag tærten på midterste rille i ovnen i ca. 20-25 minutter til butterdejen er sprød og lækker. Vend tærten rund mens den stadig er varm, det er nemmeste at gøre ved at lægge et fad eller en stor tallerken ovenpå tærteformen, holde fast om begge og så vende rundt. Fjern formen. Sæt skefulde af frisk gedeost på tærten og server med masser friske basilikumblade.

LÆS OGSÅ: Pajeon – koreanske pandekager

Tip: Tærten er bedst helt frisk fra ovn, men du kan sagtens forberede rødbederne og så opbevare dem på køl og så lægge tærten sammen lige inden den skal i ovnen.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet

Gaven til mændene i dit liv

Annonce The-Basics.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i undertøj og strømper til mænd. Tøjet sælges i praktiske flerstyks pakninger og leveres hurtigt