Når det er forår, får jeg helt automatisk lyst til grønnere og lettere retter. En af mine yndlingsnemhedsretter er disse tortilla-slices, som er et hit hos både mig selv og mine børn. Jeg vælger den grove variant, og propper dem med alskens grønne ting og sager, lidt ost, måske et par skiver skinke, en tur på panden, og du har den lækreste varme, super-smagfulde tortilla-slice på få minutter. De kan varieres på utallige måder. Men osten kan du ikke rigtig komme udenom. Den binder sammen og giver jo en skøn smag.
Her har jeg lavet en mexi-inspireret med bl.a. salsa, avocado og forårsløg, og så en lidt mere italiano-version med tomat, parmaskinke og syltede artiskokker. Jeg siger jer, de er gode! Hvis vi er dovne herhjemme, så laver jeg en bunke til aftensmad, og har du gæster er de geniale som en lille varm snack til en kold øl eller et glas mousserende. Børn såvel som voksne elsker dem! Jeg tænker du kan lave dem glutenfri, hvis du finder majstortillaer, det burde ikke være umuligt.
LÆS OGSÅ: Majstortillaer med bønnefalafler og veggiesalsa
Denne mængde giver 16 slices.
Sådan gør du
Læg fire af tortillaerne til side, og smør de andre fire med salsa og pesto, to af hver. Læg fyldet på hhv. den ene slags og den anden slags som vist på billedet. Slut af med osten. Læg resten af tortillaerne ovenpå som låg, og varm en grillpande godt op. Grill tortillaerne et par minutter på hver side, til der er tydelige grill-streger, vend dem med en bred spatel. Skær dem i kvarte og server varme, efterhånden som er færdige, evt. med lidt ekstra tomat-salsa. Uhm….