3 cl lakrids-snaps til hver
2 lime, 1/2 til hver
masser af knust is
Kan du lide en god klassisk pastis med isklumper, så vil du elske denne snaps. Den har en umiskendelig smag af lakrids, hverken for salt eller sød, og så smager den bare vildt godt med masser af isklumper og et dryp lime. Faktisk kan smagen minde mig lidt om en voksen kung fu is, med det lidt lime-agtige over for lakridsen. Du kan sagtens blande den op med danskvand, for en lidt mere let variant, men jeg synes den smager vildt godt bare som den er, med masser af knust is og et skvæt lime. Hold dog doserne små, da det trods alt er stærke sager.
Det er såre simpelt, du knuser simpelthen bare en pose tyrkisk peber bolscher og hælder dem i en Aalborg Basis snaps sammen med 2-3 stjerneanis og lidt lime skal, (gå efter en usprøjtet). Lad blandingen trække i en uges tid eller længere, vend den gerne lidt op ned undervejs, så bolscherne ikke samler sig i bunden af glasset.
Giver 4 glas.
Sådan gør du
Ryst blandingen sammen i en shaker eller bland fordel den knuste i fire små glas. Top med snapsen og limesaften. Server!