1 1/2 dl frosne havtorn
1 mango uden skræl
1 1/2 dl light kokosmælk, alternativt kan bruges rismælk med kokossmag
2 passionsfrugter
3 spsk skyr
2 strøgne spsk. proteinpulver af god kvalitet
1/2 tsk. vaniljepulver
8 isklumper
Som navnet antyder, er denne shake en rigtig energibooster, som tilmed smager helt vildt godt! Den der kombination af havtornens syrlige aromatiske smag, kombineret med mango, passionsfrugt og kokos, er simpelthen forrygende. Som en læskende cremet og frisk milkshake. Sådan smager den faktisk. Jeg bruger frosne havtornbær fra velassorterede supermarkeder, det er supernemt.
Giver 2 shakes.
Sådan gør du
Blend alle ingredienserne sammen til en cremet, skummende og lækker shake. Det er supergodt efter træning, som en hurtig morgenmad eller bare som en kølig og god drink på en lun dag.