Drikkevarer

3 lækre drinks til din nytårsaften

Ingredienser:

Spicy Sidecar:
2 cl Cointreau
3 cl Cognac Rémy Martin 1738
3 cl Friskpresset citronsaft
1,5 cl sukker sirup / sugar cane
Brunt farin
Muskatnød (pulver)
Kanel (pulver)
Is

Tranebær Margarita:
3 cl Tequila
3 cl Cointreau
6 Frosne tranebær (stødte)
1 cl Rosmarin sirup
1 cl Friskpresset limesaft
3 tranebær og en stilk rosmarin til pynt
Sukker
Pynt: Rosmarin kvist med tre tranebær

Margarita med kanel & passionsfrugt:
3 cl Cointreau
3 cl Tequila
2 cl Passionsfrugter
1 cl Friskpresset limesaft
1 cl Kanel sirup
Flage salt
Appelsin (pynt)

 

De fleste af os er gået på juleferie, eller kan se den inden for den nærmeste fremtid. Men da der er lukket ned for restaurationsbranchen og mange af julens fester er aflyst, behøver det ikke at være ensbetydende med, at man skal snydes for en lækker cocktail.

Her får du opskriften på tre virkelig lækre cocktails, som du kan nyde i din juleferie – og måske endda servere for din sociale bobbel nytårsaften.

LÆS OGSÅ: Den italienske julekage Panforte

SPICY SIDECAR

Spice it up! Og lad julen smage af endnu mere med Cointreau’s sødmefulde cocktail, der får smagsløgene til at sitre af velbehag. Den solgule farve og de pikante undertoner leder tankerne hen på andre himmelstrøg.

Kombinationen af Cognac Rémy Martin, frisk citron, sukker sirup, muskatnød og kanel, gør denne elegante cocktail unik og yderst velsmagende.

Sådan gør du:

Miks krydderierne med brun farin på en tallerken.

Fugt kanten på glasset med citron eller sukker sirup og dyp glasset, indtil kanten er ensartet.

Hæld alle ingredienserne i en shaker med is og ryst i ca. 10 sekunder.

Si over et afkølet cocktailglas.

TRANEBÆR MARGARITA

Kunsten at mixe en velsmagende cocktail består af den helt rigtige farve, duft, smag og præsentation. En oplevelse, som inddrager sanserne og hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Cointreau’s tranebær margarita garanterer det perfekte twist mellem frisk lime, røde bær og undertoner af bitre nuancer. Gå julen i møde med denne smukke og smagfulde cocktail.

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienser i en shaker, mos tranebærrene og fyld shakeren med is.

Ryst i ca. 10 sekunder og si over et afkølet cocktailglas. Sæt tre tranebær på en rosmarinkvist, dyp den i sukkersirup og vend i sukker og læg den som pynt på glasset.

Rosmarin sirup: 

Kog 1 dl. sukker, 1 dl. vand og 6 små kviste rosmarin indtil sukkeret er opløst. Afkøl og opbevar i køleskabet.

MARGARITA MED KANEL & PASSIONSFRUGT

Gemt bag triumfbuen i Paris, blev denne Margarita med et twist, oprindelig skabt til den højt profilerede gæst med en særlig affinitet for kanel. Den friske passionfrugt giver et strejf af syre, der afbalancerer kanelens aromatiske kraft. Den delikate kant med salt afrunder denne hjertevarmende cocktail, som uden tvivl er vinterens mest elegante drink.

Sådan gør du:

Fugt kanten på glasset med en lime skive og dyp glasset forsigtigt i saltet indtil det har en fin saltkant.

Hæld alle ingredienserne i en shaker med is og ryst i ca. 10 sekunder.

Si over et afkølet cocktailglas. Skær appelsinskal og pynt.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *