Christiane og resten af Team ChriChri har en helt særlig forkærlighed for alt, hvad der er fransk, og den franske appelsinlikør, Cointreau, er ingen undtagelse! Hvis vi helt selv kunne bestemme, ville vi tilbringe al vores tid i Frankrig og leve som vaskeægte ”parisiennes”. Tilfældet vil dog, at vi er bosat i Danmark, og selvom vi ynder at rejse til Paris og andre franske byer så ofte, det kan lade sig gøre, har vi indimellem brug for at drømme os langt væk – og det gør vi gerne med en Cointreau Fizz i hånden.
LÆS OGSÅ: Baileys Colada
Minder fra, når vi har siddet ved parisiske fortovscaféer og nysgerrigt observeret den ene ”parisienne” efter den anden komme gående hen ad gaden, dukker op, når vi drikker Cointreau. Vi drømmer lidt om leve som dem. Vi drømmer om at have samme elegance og sofistikerede stil. Vi drømmer om at være lige så frygtløse, ”free-spirited”og chikke, som de er i deres udstråling. Det er ikke til at komme udenom, at der altså er noget dragende over parisiske kvinder, og selv om vi aldrig bliver franske på helt samme måde, føler vi, at vi er godt på vej, når vi sipper Cointreau Fizz.
Her i Danmark har Cointreau et ry for kun at kunne bruges som avec til kaffen. Men den er ideel til cocktails – ja, faktisk er den så ideel til cocktails, at Cointreau er at finde i mere end 350 forskellige cocktails. Bl.a. i verdens vel nok mest kendte cocktails; Cosmopolitan, som du garanteret kender fra Sex & The City, Side Car, White Lady og Margarita. Cointreau er dermed en uundværlig del af dit barskab, hvis du skal brillere med cocktails derhjemme!
Cointreau Fizz består af Cointreau, saften fra ½ frisk lime og danskvand. Når du har fremtryllet den, kan du toppe din drink yderligere med krydderurter, frugt eller grøntsager alt efter, hvad du bedst kan lide. Du kan bl.a. bruge appelsin, hindbær, passionsfrugt, agurk, tomat, timian, basilikum m.m. Mulighederne er uendelige. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser – et voilà din drink er klar!
Cointreau Fizz er derfor den perfekte drink at servere ved festlige lejligheder! Hvis blot du har basen: Cointreau – danskvand – lime klar, kan dine gæster selv lave deres eget personlige twist ved at tilføje netop deres favoritingrediens – smart, ikk’? 😉
Cointreau Fizz er lækker, forfriskende feminin og helt klart en stor konkurrent til en gin & tonic, som vi ellers også nyder med stort velbehag – og så er den nem og enkel at lave. De fleste af ingredienserne har man typisk i køleskabet og ellers er de nemme at få fat på i ethvert supermarked! Team ChriChri kan især anbefale Cointreau Fizz Strawberry & Mint, som er så fin og feminin med sin sarte lyserøde farve. Den er elegant og sofistikeret – præcis som en fransk ”parisienne”.
Pssst… Vidste du, at Cointreau udtales ”Quantro” og ikke ”Kåntrø”? Vi har konsekvent sagt det forkert hele livet… Derfor vil vi fra nu af sige Cointreau Fizz rigtigt og øver os i at sige ”Fezz” i stedet for Fiss.