Sådan gør du

Varm mælken op til 85 grader, så eventuelle bakterier dræbes. Lad mælken køle ned til 45 grader og tilsæt så brevet med den frysetørrede yoghurtkultur. Det tager lidt tid for mælken at køle ned, sæt evt. gryden i en stor skål med koldt vand, så går det lidt hurtigere. Rør rundt så mælk og kultur/yoghurt er godt blandet og hæld yoghurten på glas eller i en stor skål med tilhørende låg. Lad yoghurten stå og gære og udvikle sig ved 38-42 grader i mellem 6-12 timer. Så er den dejlig mild i smagen, og der er plads til, at den kan udvikle yderligere syrlighed i køleskabet. En termoboks til formålet klarer den rette temperatur, men har man ikke en sådan, kan yoghurten stå i ovnen med lyset tændt, så er den omkring de 40 grader. Det kan dog anbefales at tjekke temperaturen i ovnen med et termometer, så kan man evt. sætte ovndøren på klem, hvis der er varmere, end der skal være.

Afslutningsvis skal det siges, at man sagtens kan lave yoghurt uden både frysetørret kultur og termoboks. Husmødre har gjort det i århundreder blot med almindelig frisk mælk og en aktiv frisk yoghurt. Det, der er vigtigt, er, at man overholder temperaturerne.  Yoghurten vil være lidt mindre ’foolproof’, fordi man ikke får den samme stabilitet i aktiv yoghurtkultur og temperatur som i et decideret yoghurt-kit, men der kan sagtens komme en dejlig yoghurt ud af det.

Den færdige yoghurt kan, som her, serveres med pærer i tynde skiver, lidt frisk estragon, rent lakridspulver og græskarkerner ristet på panden i lidt honning. Dette gøres ved at riste kernerne et par minutter, til de begynder at hoppe på panden. Tilsæt en skefuld honning og rist nødderne i et minuts tid. Lad dem køle af på bagepapir. Der går ca. ½ mellemstor pære, ½ tsk. lakridspulver, 1 kvist estragon og 2 spsk. græskarkerner til en portion yoghurt (2 ½ dl).

Læs mere om fordelene ved at lave sin egen yoghurt her.

Læs også: Fuldkorns-knækbrød med kerner

Læs også: Maltrugbrød med kerner