Curry med søde kartofler & spinat

3 spsk neutral olie, gerne kokosolie

2 mellemstore løg

2 fed hvidløg

1 frisk rød chili, smag hvor stærk den er, og tilsæt efter smag

1 spsk finthakket ingefær
den bløde del af 1 stilk citrongræs, finthakket

1 spsk stødt koriander

1 spsk gurkemeje

1 spsk karry færdigblanding, mild

1 spsk garam masala

2 dåser hakkede tomater

2 dåser kokosmælk

5 dl kyllinge- eller grøntsagsfond

5 mellemstore kartofler i store tern

3 søde kartofler i store tern

1-2 spsk sukker eller kokospalmesukker

Salt

Limesaft

Ca 200 g friske spinatblade

 

Til servering

Drænet yoghurt eller skyr
chilipasta

En rigtig god og nem curry er en god ret at kunne mestre. Det er sundt, det kan varieres og det er virkelig, virkelig lækkert, og det er en genial hverdags-ret at have i sit repetoire, fordi den kan laves på så mange forskellige måder.  Jeg laver ofte den her curry som en grundsauce, herfra kan man så varme saucen op med kold kylling, grøntsager eller laksetern, bare for at nævne et par eksempler. Denne her version er lavet fra bunden med søde kartofler, almindelige kartofler og frisk spinat, og den smager helt vidunderligt med en skefuld drænet yoghurt og en smule chilipasta, jeg bruger Sambal Oelek, som smager stærkt uden at det bliver for voldsomt, og så har den en dejlig sødme i smagen, som passer fint til currysaucen. Du kan spise den med naan eller fladbrød til, se link til opskrift.

Til ca. 8 personer.

Sådan gør du

Hak løg og hvidløg mellemfint og svits i olien i ca 5 minutter ved medium varme. Løgene skal simre og stege, men ikke branke. tilsæt chili, ingefær og citrongræs og lad det stege med et par minutter yderligere. Tilsæt krydderier, hakkede tomater, kokosmælk og fond og lad det koge op. Put kartofler og søde kartofler ved, og lad saucen simre uden låg til grøntsagerne er møre. Bliver saucen for tyk undervejs, tilsættes lidt vand. Smag curryen til med sukker, salt og lime- eller citronsaft. Vend spinatbladene i inden servering, fordel i skåle og top hver skål med en skefuld yoghurt og chilipasta. Frisk koriander er også rigtig dejligt til.

Tip: hvis du vil have kylling til, kan du tilsætte ca 400 g kyllingefilet i strimler når kartoflerne er næsten møre. Kyllingen skal simre omtrent 10 minutter, når den tilberedes i filet, uden ben og knogler.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

4 britiske serier, vi elsker!

Indeholder reklamelinks til C More Elsker du også britisk tv? Så har streaming-tjenesten C More indgået samarbejde med Britbox, hvilket betyder, at C More nu har