Lækre hjemmebagte & lune bagels

Ingredienser

25 g gær

3 ½ dl lunkent vand

1 æg XL

3 tsk sukker

½ tsk stødt koriander

½ tsk stødt kardemomme

1 tsk fint salt

Ca. 450 g hvedemel med højt glutenindhold

150 g fuldkornsmel

100 g smeltet smør olie til hævning

 

Pensling & topping

1 bæger pasteuriseret æggeblomme

Sesamfrø eller/og blå birkes

De er noget utroligt morgenmads-luksuriøst over sådan en hjemmebagt lun bagel med hjemmerørt creamcheese, en rigtig god skive røget laks, avocado og den mest cremede af cremede røræg. Bagelsne og de to flødeostevarianter kan laves i forvejen, røræggen tager ikke mere end 5 minutter at lave og og resten kan du købe dig fra. Perfekt at servere efter festen, hvor de fleste gæster nok trænger til solid kost med smag og substans!

Sådan gør du

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt æg, sukker, krydderier, salt, hvedemelet og fuldkornsmelet og det smeltedesmør. Vær opmærksom på, at dejen ikke må blive for tør, men bevare sin blødhed og elasticitet, tilsæt evt et par skefulde vand eller lidt mel, alt efter hvordan dejen virker. Smør en skål med lidt olie, form dejen til en kugle med våde hænder og læg den til hævning i skålen med et stykke film over i 1 ½ time, til den har opnået dobbelt størrelse. Del dejen i 18 dele og form hver del til en kugle. Stik fingeren igennem i midten af dejkuglen og “hiv” forsigtigt så hullet i midten bliver større. Hver bagels skal være omtrent 12 cm i diameter. Læg dem på en plade med et tyndt fugtigt klæde over og lad dem hæve 30-40 minutter et lunt sted. Sæt nu en gryde med vand over og når vandet koger bruges en hulsske eller lignende til forsigtigt at lægge 3-4 bagels i gryden hvor de koger(ikke bulderkoger) i 25-30 sekunder, hvorefter de forsigtigt lægges tilbage på bagepladen. Pensl bagelsne med æggeblomme og drys evt med sesamfrø eller birkes. Bag dem ved 200˚ i 25 minutter. Bages begge plader samtidig bag da med varmluft 180˚ og husk, at bytte om på pladerne halvvejs. Lad dem køle ned før de lægges i poser.

Tip: Bagels er velegnede til at fryses ned, efter 6-7 minutter på 200˚ er de som friskbagte.

Få også opskriften på krydret grøn creamcheese.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være