Banan-honning granola

Ingredienser

1 dl kokosolie

2-3 meget modne bananer, alt efter hvor store de er

1 dl flydende honning eller agavesirup

300 g havregryn, evt glutenfri

1 dl sesamfrø

1 dl kokosflager

100 g hele mandler, hasselnødder eller valnødder

1 dl græskarkerner

1/2 tsk fint havsalt

Jeg har før lavet en granola til sitet her, men hvad jeg ikke har gjort før, er at lave en der primært er sødet med banan. Og det, skulle jeg hilse og sige, er ganske godt. For ikke at sige forrygende. Jeg fornemmer, at mange af os stadige er der, hvor vi gerne vil have tilfredsstillet vores søde tand, uden at gå på kompromis med vores sundhed. Vi vil have det lækre, og men vi vil også have det sundt. Med andre ord, vi vil blæse og have mel i munden på en og samme tid, and why not!! Når nu det faktisk kan lade sig gøre med få tiltag at lave væsentligere sundere og mindre sukkerholdige alternativer af kendte og elskede klassikere, som normalt får vores blodsukker i yo-yo-agtige svingninger, hvorfor i himlens navn skal man så ikke gøre det. Det skal tilføjes, at jeg konsekvent, og det har jeg sagt før, ikke gider det sunde, bare FORDI det er sundt. Det skal smage godt, ellers er livet for kort. Derfor betragter jeg også mig selv som et ganske udmærket filter til at skåne jer, kære læsere, for alle mulige og umulige kedelige sunde opskrifter, som ikke har smagen med. Kort sagt, I får kun de opskrifter jeg selv vil gide at spise, så kan I selv tage jer af resten;) Men her er altså et eksperiment gone very well! Og det er sagt fra en ”ikke-bananoman”. Jeg er ikke kæmpe fan af banan, jeg kan lide det, men heller ikke mere. Men her fungerer det. Granolaen er sød, men ikke hvinende, med en tropisk undertone af ganske subtil banansmag, som faktisk er virkelig god! Perfekt på morgenmuslien. Hvis man synes, kan honningen helt sikkert med succes erstattes af agavesirup.  

Giver ca en 1,5 liter beholder.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170˚. Smelt olien i en kasserolle ved middel varme og blend den derefter med honning og bananer til en lind masse. Bland de tørre ingredienser i en skål for sig og vend derefter med bananblandingen. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir og sæt den i ovnen på midterste rille i ovnen. Bag granolaen i små 20 minutter, til den begynder at blive gyldenbrun, og tag den så ud af ovnen og løsn den lidt med en træske eller spatel. Sæt den ind et par minutter og gentag proceduren igen. Bliv ved med at bage et par minutter og vend granolaen et par gange mere, indtil den er tør og sprød, det tager omtrent 35-40 minutter. Lad den køle helt af på bagepladen, før den fyldes på en lufttæt beholder. Den holder sig sprød og god i en uges tid. Super lækker på morgenmadsyoghurten eller som topping på smoothien.

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være