[single_post_category_name]

Digestive – look a like

Hvor mange af os har ikke guffet Mc’Vities digestive kiks med smør og Toms chokoladepålæg om eftermiddag efter skole? Jeg har i hvert fald. En god hybrid mellem kage og knækbrød, tilpas meget over i den salte genre til, at man kan retfærdiggøre at spise adskillige af dem OG putte noget sødt ovenpå 😉 Sådan tænkte jeg i hvert fald da jeg var teenager. Forleden fik jeg tanken om at lave dem selv, fra bunden. Uden diverse tilsætningsstoffer, men af smør, havregryn, lidt rørsukker mm. En rigtig klassisk havrekiks, som bare smager super godt, og rent faktisk er en lødig snack at give både sig selv og sine unger. Den smager lige godt som en hurtig godbid med den mørke chokolade, som den gør til et godt ostebord (uden chokolade), særligt den tørrede fennikel, giver den et let anis-agtig præg, som virkelig er godt til f.eks. en god gorgonzola. Siger det bare. Men alt i alt en rigtig god ”grundkiks”. Sprød, sødmefuld, let salt og med dyb og rar smag af havregryn. En rigtig everyday basic, på den gode måde!

Giver ca. 15-20 stk. alt efter hvor store du laver dem.

Sådan gør du

Rør smørret med sukkeret til det er cremet. Hæld vandet over havregrynene og lad dem trække et par minutter. Bland mel, bagepulver, fennikelpulver, salt og lakridspulver med havregryn og smørblanding, og ælt hurtigt deje sammen. Pak dejen ind i film eller læg den i en plasticpose og lad den hvile køligt en times tid. Tænd nu ovnen på 180˚ varmluft eller 200˚ almindelig ovn. Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir og udstik kiksene med et glas eller en udstikker på ca. 8 cm i omkreds. Sæt dem tilbage i køleskabet i et kvarter, og flyt dem herefter over på en bageplade. Kiksene skal bages ved 180˚ i ca. 15-18 minutter i midten af ovnen eller indtil de er lysebrune i kanten. Lad kiksene køle af på en rist. Smelt chokoladen i vandbad og dryp kiksene så de får fine streger af smeltet chokolade. Lad chokoladen stivne på et køligt sted og opbevar kiksene i en lufttæt beholder.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide