Glutenfrit lyst brød

Ingredienser

250 g hytteost, 1 bæger

2 æg M

4 spsk. kærnemælk

4 spsk. hørfrø

6 spsk. havremel

4 spsk. mandelmel

1 dl. sesamfrø

1 dl. solsikkekerner

3 spsk. fuldkornsmajsmel eller fuldkornsrismel

1 tsk. salt

1 tsk. natron eller bagepulver

3 spsk. neutral olie

1 bæger birkesfrø til at drysse på brødet, kan undlades

Noget af det sværeste ved at spise glutenfrit, er at lysten til at sætte tænderne i en ordentlig skive godt brød kan være svær at indfri. Jeg savner duften, smagen og, ja, i virkeligheden det hele. Derfor er det også en stor ting at finde et glutenfrit brød, som jeg rent faktisk kan lide. Og ja, det klassiske paleobrød som mest består af nødder, frø, kerner, æg og olie ER rigtig dejligt, ikke mindst ristet, hvor det får den skønne ristede nøddesmag understreget, Men det ligger kaloriemæssigt virkelig den høje ende, og personligt kan jeg også trænge til noget der er lidt mere ligesom et almindeligt lyst brød i “klassisk” forstand. Dette her kan ikke sammenlignes med et saftigt, sejt og storhullet surdejsbrød(suk), så bliver man bare skuffet. Men tænk i stedet et sødmefuldt, mildt brød, med en meget fin saftighed og en nøddeagtig smag. Konsistensmæssigt minder det lidt om et fin tog saftigt klassisk formbrød, så der er altså meget godt at sige om dette brød. Det er rigt på protein og fibre, og ikke mindst masser af gode vitaminer og mineraler, så prøv det en gang, når nu vi er i gang med sund november, og et klassisk brød, for nu i hvert fald, ligger på forbudt-listen;)

NB: Og så en note; solsikkerkernerne i brødet får den smukke grønne farve, fordi der er natron i dejen, hvilket hæver PH-værdien under bagning, som gendanner planters grønne farvestof chlorophyll og gør solsikkerkernerne grønne. Det er ikke giftigt eller usundt.

Sådan gør du

Anbring hytteost, æg og mælk i en skål og brug en stavblender til at blende sammen til massen er ensartet. Alternativt kan man bruge en håndmikser, selvom det gøre konsistensen en smule anderledes. Bland de andre ingredienser i og bland hurtigt dejen sammen til en våde dej. Beklæd en bageform med bagepapir og pensl bagepapiret med en smule olie. Fordel dejen i formen og drys med blå birkes og bag brødet på ovnens midterste rille ved 200˚ i ca. 45 minutter.

Tips:
 Brødet er dejligt friskbagt, men smager også fint ristet på brødristeren.

Opbevar brødet i køleskabet! Det holder sig saftigt over nogle dage, og kan fint ristes efterfølgende.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være