Lækkert kanelbrød med glasur

Ingredienser

2 dl mælk

25 g gær

2 spsk sukker

½ tsk fint salt

1 æg M

125 g smeltet afkølet smør

1 tsk stødt kardemomme

Ca. 375 g hvedemel


Remonce

100 g blødt smør

100 g rørsukker

1 spsk kanel


Glasur

Flormelis

Lidt kogt vand

Åh, mine børn var glade, da de kom hjem og opdagede, at jeg havde bagt kanelbrød. Lige så meget en klassiker som kanelsnegle, men på en eller anden lidt mindre brugt, sådan ude i de små køkkener, mener jeg. Og det er synd, for hold da op, hvor er det dog godt! Det holder sig lækkert i et par dage, og når det begynder at blive tørt, det er selvfølgelig, hvis det overhovedet når at blive et par dage gammelt, så kan man altid lægge en skive på brødristeren. Bare husk, at remoncen indeni bliver hot hot, så brænd ikke fingrene. For mine ungers skyld gav jeg kanelbrødet et lag dryppende glasur, men det behøver man egentlig ikke.

Dette brød giver ca. gode 12 skiver, men jeg siger det bare, en skive er sjældent nok!

Sådan gør du

Lun mælken let og tilsæt gær, salt, sukker, kardemomme og ægget. Tilsæt smørret og melet og ælt dejen grundigt i et par minutter til den begynder at slippe hænderne. Dejen skal være blød, men ikke for klistret. Lad den hæve i en meldrysset skål i 1 ½ -2 timer med et klæde over. Imens kan remoncen røres sammen. Rul forsigtigt dejen ud på et bord drysset med mel til en firkant på ca 30×35 cm og bred remoncen ud over, det behøver ikke at være et helt jævnt lag. Rul dejen på den lange led, luk enderne så fyldet ikke løber ud og læg den med sammenføjningen nedad med bagepapir i en sandkageform. Lad brødet hæve tildækket i ca. 30 minutter, pensl med 1 æggeblomme og klip med en saks i toppen af brødet, så der danner sig et lille mønster. Jeg klipper bare med ca. halvanden cm imellem, og hiver ganske lidt i hvert “klip”. Bag det i en 200˚ forvarmet ovn i ca. 20-25 minutter på nederste rille.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er