225 g rørsukker
125 g smør
2 æg str. L/XL
250 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
2 pærer
200 g mørk chokolade
1 dl kokosmel
Glasur
125 g flormelis
2 spsk vand
Pærer og mørk chokolade klæder hinanden rigtig godt, men her er kombinationen udvidet med kokos, og skal jeg selv sige det, så er det blevet rigtig godt. En hyggelig, rustikt udseende kage, som man sjovt nok altid kan klemme en skive mere ned af. Fuld af smag og dejlig saftig på grund af pærerne.
Giver 10-12 skiver – 1 brødform på ca. 35 x 12 cm
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader. Rør smørret let og luftigt med sukkeret i en skål. Rør æggene i et ad gangen. Si melet, saltet og bagepulveret i, tilsæt kokosmelet og rør, indtil ingredienserne er godt blandet sammen. Skræl pærerne, skær kernehuset fra og skær pærerne i grove stykker på ca. 1½ x 2 cm. Hak chokoladen groft. Vend pærestykkerne i dejen sammen med chokoladen. Fyld dejen i formen beklædt med bagepapir og bag den i den varme ovn i 30 minutter, eller indtil en kødnål kommer ren ud af kagen. Lad kagen køle på en rist.
EVT: Rør flormelis og vand sammen til en glasur og træk ’steger’ med glasuren hen over den afkølede kage.