Sund og skøn på morgenbordet!

Ingredienser

Bagte grape

2 grape, delt i halve

3 spsk. kokossukker

1/2 tsk kanel

2 hele kardemommekapsler

lidt rent vaniljepulver

Kokosskum 

den “fede” del af en dåse kokosmælk

1 drys vaniljesukker

Denne lille treat vil gøre lykke på morgen- eller brunchbordet. De bagte grape bliver super-saftige og endnu mere smagfulde efter en tur i ovnen med lidt krydret kokossukker ovenpå. Jeg serverer dem med en pisket kokosskum vendt med lidt vanilje, det er helt vidunderligt. Et tip dog; husk at løsne grapefrugtbidderne inden du sætter dem i ovnen, det er nemmest ved at køre en skarp kniv rundt i kanten, og hvis du er så heldig at eje en særlig grapefrugtkniv til formålet, så bruger du selvfølgelig den. Så undgår saft over over det hele og grapefrugterne er meget nemme at spise. 

LÆS OGSÅ: Blåbærroulade

Du kan lave dem med blot et drys sukker, eller du kan pimpe dem lidt op som jeg gør med tørrede krydderier. Et drys friskhakket rosmarin eller timian er også skønt. Min erfaring er, at det ofte er de økologiske kokosmælk som deler sig i en vandet og en flødetyk del, så køb dem. Hvis den ikke har delt sig, så sæt den i køleskabet natten over, så skulle den gerne gøre det.

Til 4 personer.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.
Del grapefrugterne i to og kør en skarp kniv rundt i kanten, så frugten er nemmere at løsne fra skrællen. Put kokossukker, kanel, kardemommekapsler og vaniljepulver i en morter, og knus det sammen til en krydret sukkerblanding. Drys på på grapefrugterne og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter på en af de øverste riller indtil de er let glaserede ovenpå. Tag dem og lad dem køle let mens du pisker kokosskummet. Åbn dåsen og tag dem øverste fede del fra som ligger i toppen. Gem resten til en karryret, smoothies eller supper, og bland lidt vaniljesukker i den fede kokosfløde. Pisk med en elpisker indtil kokoscremen er luftig cremet. Servér med de lune grapefrugter.

LÆS OGSÅ: Nøddeboller med karamel

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive