150 g smeltet smør
1 ½ dl A38
2 æg
200 g brun farin
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
1 ½ tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt nellike
1 tsk stødt kardemomme
1/2 tsk stødt allehånde
250 g mel
¼ tsk fint salt
evt. 2-3 kugler syltet ingefær, finthakket
Kanel-glasur
150 g flormelis
1 strøget tsk. kanel
kogende vand
Jeg er svært glad for gode skærekager. Denne her er saftig, duftende, smager tæt og skønt af krydderier, og holder sig frisk og lækker i flere dage. Jeg elsker at spise den med en klassisk kanelglasur, så sådan er den lavet her.
1 springform på ca. 24 cm.
Sådan gør du
Smør formen med fedtstof og tænd ovnen på 175 grader. Bland alle de våde ingredienser; smør, A38 og æg med farinen og rør indtil massen er ensartet. Bland melet, krydderierne , saltet, natron og bagepulver og sigt blandingen i æggeblandingen. Vend hurtigt dejen sammen, der må ikke røres for meget, og fordel dejen i formen. Bag kagen i ca. 35 minutter til den er gennembagt, tjek med kødnål eller lignende. Kagen kan spises som den er, eller opbevares i en lufttæt beholder eller pakket ind i film. Pisk ingredienserne til glasuren med så meget vand, at den har konsistens som en tyk glasur, som stadig er flydende nok til at “løbe” af sig selv. Hæld den over kagen, og lad den flyde ned mod siderne af sig selv.