Ca 400 g brede risnudler
3 spsk neutral olie
3 fed hvidløg, finthakket
ca 1 spsk frisk ingefær, meget finthakket
1 frisk rød chili, tynde strimler
ca 250 g kyllingebryst eller inderfilet i strimler
3 store æg
1 pakke bønnespirer
ca 100 g små grønne bønner
1 lille bundt forårsløg
Sauce
3 spsk fiskesauce
3 spsk riseddike
2 spsk rørsukker
2 spsk sød soya eller hoisinsauce
Tilbehør
1 bundt frisk koriander
2 lime i både
Ca 50 g hakkede usaltede peanuts, alternativt cashewnødder
En nudelklassiker, som kan fås overalt i Thailand, og er perfekt food to go. Jeg ynder at lave retten med tofu, men den er også dejlig med kylling eller rejer. Det er en ret der er hurtigt lavet, og, i hvert fald herhjemme, elsket af voksne som børn. Risnudlerne har den gode milde rissmag, som gør at mange børn er vilde med dem, og dette er ingen undtagelse. Jeg kan personligt rigtig godt lide at komme æg i, som opskriften byder, men de kan selvfølgelig også undlades om man vil.
Sådan gør du
Læg nudlerne i blød efter pakkens anvisning, de skal være bløde men stadig have en smule bid når kommer i wokken. Start med at lave saucen ved at blande fiskesauce, riseddike, rørsukker og hoisin/sød soyasauce, rør rundt indtil sukkeret er opløst og sæt så til side. Varm wokken op til den meget varm og tilsæt olien sammen med hvidløg, ingefær, chili og tofu. Svits i ca to minutter og tilsæt så nudler og rør rundt så tofu og nudler er blandet. Skub nudlerne til side og tilsæt lidt ekstra olie som æggene slås ud i. Lad dem stege ca et halvt minut til de har dannet skorpe på undersiden, og vend så æggene rundt med nudler og kylling. Skær de grønne bønner igennem på langs og del i to, og tilsæt dem med bønnespirer og forårsløg, vend rundt et minuts tid over høj varme. Hæld saucen over og vend et par gange til alle nudlerne har taget smag, og øs på et fad. Top med ekstra koriander eller finthakkede forårsløg og hakkede peanuts og læg limebådene ved. Spis med det samme.