Indisk karrysuppe

Ingredienser

1 dl neutral olie, eks vindruekerneolie

4 store gule løg, hakket i tern

10 fed hvidløg, finthakket

4 spsk mild karry

2 små røde chilier, finthakkede

1 spsk spidskommen

2 spsk gurkemeje

2 stængler citrongræs, kun det nederste ”bløde” stykke, finthakket

1 stor knold frisk ingefær, finthakket

4 røde peberfrugter i store tern

4 gule peberfrugter i store tern

8 stængler bladselleri i skiver

4 porrer skåret i skiver

3 liter kyllingefond

2 dåser kokosmælk

½ liter fløde

800 g basmatiris

4 dåser majs drænet for væde, alternativt

10 friske majskolber, majskernerne skåret af

Salt

Saften fra 2 limefrugter

Til servering

Friske lime i både

Masser af frisk koriander

Dette er opskriften på en lækker, indisk karrysuppe, som passer perfekt til det kolde vintervejr. Vær opmærksom på at dette er en mellemstor portion, som fint kan divideres op. Det skal tilføjes at mulligatawny kommer i en vifte af forskellige versioner; nogle med kokosmælk, nogle uden, nogle med karry, nogle uden, nogle med rodfrugter, andre uden osv. Dette er min bedste version af indisk karrysuppe. Den er krydret, men stadig mild og rund i smagen pga. fløden, og tricket med at tilsætte basmatirisen til suppen gør, at den er præcis så lækker tyk og nærmest gryderets-agtig, at man virkelig føler sig mæt på en dejlig måde, efter at have spist en portion.

LÆS OGSÅ: Hverdagsret: Smørmør kylling i frisk gurkemeje-karry-pasta

Mht. kødet som skal i, så kan du evt. være super sej og koge din egen fond på hele kyllinger. Se opskrift her – in that case slår du to fluer med et smæk, og kan plukke kyllingekødet fra de hele kyllinger, og bruge det som fyld i suppen. Alternativt er færdige pakker med kyllinge-inderfilet, som også dejlig nemt og fint at bruge.

En stor gryde er nødvendig, men that goes without saying!

20 portioner

Sådan gør du

Varm olien op i en gryde og svits løg, hvidløg, karry, chilier, spidskommen, gurkemeje, citrongræs og frisk ingefær i ca. 3 minutter til løgene er bløde

Tilsæt peberfrugt, bladselleri og porrer og lad det hele stege sammen i et minuts tid

Hæld kyllingefond, kokosmælk og fløde ved og lad suppen simre uden låg i 20 minutters tid

Tilsæt nu risene, majsene og kyllingefilet (hvis det er det der bruges) og lad suppen simre yderligere i 8-10 minutter

Risene skal ikke være udkogte, men stadig have en smule bid

Hvis suppen laves i forvejen, kan det være en ide først at tilsætte risen når den varmes op før servering, da de ellers godt kan blive meget bløde

Smag suppen til med salt, limesaft og en smule sukker eller kokospalmesukker

Server suppen rygende varm med masser af frisk koriander, limebåde, finthakkede chilier og kolde øl, så er du sikker på dine gæster er mætte og glade til at feste resten af natten!

LÆS OGSÅ: Spicy kødboller

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er