De bedste surdejsboller

Sprøde i skorpen og saftige og seje i krummen! De her boller er vildt lækre, hvad enten de er til morgenbordet, sandwichen til madpakken eller med lidt god jomfruolivenolie som snack før middagsmaden.
Ingredienser

1 liter koldt vand

2 spsk salt med top

1 dl surdej

1 spsk honning

evt en lille klump gær på størrelse med en lille vindrue

700 g hvedemel, evt 50-100 yderligere

ca. 400 g fuldkornsmel

Sprøde i skorpen og saftige og seje i krummen! De her boller er vildt lækre, hvad enten de er til morgenbordet, sandwichen til madpakken eller med lidt god jomfruolivenolie som snack før middagsmaden.

Til denne opskrift er der anvendt en køkkenmaskine.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du bage med surdej

Sådan gør du

Bland vand med salt, surdej, honning og gær og rør klumpfrit

Tilsæt begge typer mel og rør dejen på langsom omdrejning til den er uden klumper

Sæt farten op og rør ved høj hastighed i ca. 10 minutter til dejen slipper siderne på skålen og virker smidig og blank

Tag et lille stykke dej i hænderne og stræk det forsigtigt ud mellem fingrene; hvis du kan strække det papirtyndt uden at det sprækker, så er glutennettet tilpas udviklet og æltningen er færdig, men hvis ikke, så ælt dejen et par minutter mere

Hæld dejen i en beholder med låg eller brug blot røreskålen med et fugtigt klæde over, og lad den hæve natten over på køkkenbordet eller 1 døgn i køleskabet

Lader du dejen koldhæve, tag den da ud af køleskabet et par timer før den skal bages, så den kan nå at temperere inden den kommer i ovnen

Tænd ovnen på 250 grader varmluft et kvarter inden du begynder at lave bollerne og lad de bageplader du agter at bruge stå inde i ovnen og varme med op

Strø et lag mel ud på køkkenbordet og hæld halvdelen af dejen ud på melet

Fold forsigtigt begge sider af dejen ind over hinanden, strø lidt ekstra mel over

Brug en dejspartel eller en stor skarp kniv til at skære dejen ud i boller (der går ca. 8-10 boller per halvdel dej)

Når du skærer dejen i stedet for at rive den fra hinanden, så bevarer du mere luft i dejen, og bollerne bliver endnu mere luftige og lækre

Tag den helt varme plade ud, læg bagepapir på og flyt forsigtigt første hold boller over på pladen

Sæt i ovnen med det samme og bag bollerne i 10 minutter på maks varme, 250 grader varmluft, og sæt derefter temperaturen ned til 200 og bag bollerne færdige i ca 10-15 minutter

De skal være mørkt gyldenbrune, sandsynligvis mørkere end du plejer, den mørke skorpe er paradoksalt med til at holde på fugten

Den forsegler den så at sige bedre, end hvis det er en lys og ikke så hårdt bagt skorpe

Derudover giver den mørke skorpe en lækker nøddeagtig brændt smag til bollerne

Når første hold boller er ude, skrues der op for varmen igen, bagepladen sættes ind og processen gentages en gang mere med den anden halvdel dej

Lad bollerne køle af på en rist før de spises

LÆS OGSÅ: Din surdejsstarter

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Lækre, sprøde squash-fritter med feta & springløg

Disse lækre, sprøde og fedtede fritter bliver serveret i let variation på mange restauranter på Symi, Grækenland. De smager helt vildt godt – som små friturestegte dejboller, der er sprøde udenpå og bløde indeni. Det klæ’r dem med masser af den revne squash, som tilfører lidt frisk saftighed, og feta og dild er et smagsmæssigt prik over i’et.

4 britiske serier, vi elsker!

Indeholder reklamelinks til C More Elsker du også britisk tv? Så har streaming-tjenesten C More indgået samarbejde med Britbox, hvilket betyder, at C More nu har