Ca. 20 knækbrød
1,5 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner eller græskarkerner
1 dl olie
2 dl vand
1,5 tsk. fint salt
3 dl fuldkornsmel
1 ½ dl sigtet speltmel
Super sprøde, lækre og virkelig nemme at lave. Du kan variere meltypen og gøre dem mere eller mindre grove efter lyst.
LÆS OGSÅ: Glutenfrie knækbrød med kerner og frø
Sådan gør du
Bland alle ingredienserne sammen undtagen hvedemel, og rør eller ælt, indtil dejen er ensartet. Tilsæt hvedemelet af et par omgang. Det kan variere lidt, hvor meget der skal i. Dejen skal være fast og ensartet i konsistensen, uden at være for hård. Tænk på en grov mørdej.
Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og skær eller tryk den ud i den ønskede form. Bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 min. Bagetiden varierer, alt efter hvor tynde knækbrødene er, så hold øje. Lad dem køle af på en rist. De skal være helt kolde, før de lægges i en lufttæt dåse.
LÆS OGSÅ: Hjemmelavet koldhævet speltbrød