Hverdagskagen uden gluten & sukker: Banan-kokosbrød

Ingredienser

1 dl kærnemælk, soyamælk, mandelmælk eller andet mælkealternativ

6 spsk olivenolie eller kokosolie

6 spsk agavesirup

4 modne bananer

2 æg

½ tsk rent vaniljepulver, ej sukker

¼ tsk havsalt

2 dl fuldkornsboghvedemel

1 dl fuldkornsrismel

½ dl kokosfibermel fra Urtektram

1 dl groft kokosmel

1 tsk stødt kardemomme

100 g hakket mørk chokolade

100 g grofthakkede ristede hasselnødder

 

En ”hverdagskage” uden sukker og gluten. Dog en no-go, hvis du følger reglerne slavisk. Men lav den og glæd din familie.

Der er noget utroligt hyggeligt og comfortfood-agtigt ved et bananbrød, eller kage, hvilket det jo ret beset på en måde også lidt er. En mellemting mellem brød og kage. Det her bananbrød er i hvert fald, ligegyldigt hvad man vælger at kalde det, rigtig dejligt og ikke mindst virkeligt nemt at lave. Af samme årsag har det fået lov at komme ind under mine “Everyday Basics”. Når først du har lavet det en gang, så kommer du sikkert til det igen, og så bliver det lynhurtigt en af de der gode hverdagsopskrifter, som man altid kan trække på. Derudover er det faktisk et ganske sobert alternativt til en “kage”- da det hverken indeholder raffineret sukker eller gluten. Hvis man ikke nødvendigvis vil holde det glutenfrit, kan man erstatte de alternative meltyper med halvt fint mel og halvt groft. Det virker også super godt.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170˚ og sæt en rist på midterste rille. Blend bananerne med kærnemælk, kokosolie, agavesirup og æg til en ensartet masse. Bland derefter alle de tørre ingredienser for sig, herunder chokolade og hasselnødder. Lav en fordybning i det tørre og hæld den våde del heri. Fold nu dejen sammen med ganske få bevægelser, undgå at røre ret meget, da brødet så kan blive tungt og kompakt i konsistensen. Der må gerne være lidt klumper i dejen. Hæld dejen i formen og bag brødet i ca 45 minutter eller til en tandstik eller lignende kommer ren ud. Lad det køle og nyd det i tykke skiver.

Læs også: Pandekager til morgenmad

Læs også: Godmorgen-omelet

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sommerlige kakaotoppe

Ingredienser:• 100 g. blødt smør • 150 g. Flormelis • 200 g. Blendet havregryn • 3 spsk. kakao • 2 spsk. stærk kaffe • rød

Bliver du manipuleret med?

Info: Stine Gram Kærlighedscoach Find mere info her: lovetalk.dk Instagram Facebook Har du prøvet det her? En veninde, kæreste eller kollega siger noget, der helt