[single_post_category_name]

Nem og lækker: Kartoffel- blomkålstærte

Det er vigtigt, at vi etablerer nogle gode grønne vaner, og vænner os af med at synes, at kød hører til ethvert aftenmåltid. For klimaet, for pengepungen, men faktisk lige så meget for smagens skyld. Man kan så utrolig meget med grøntsager. Der findes så mange smage, så mange konsistenser, så mange måder at tilberede dem på, ikke mindst. Jeg er meget glad for blomkål, jeg synes det er en vidunderlig grøntsag, som med sin søde cremede smag, er superlækker til næsten alt med fløde, ost og smør. Jeg fandt på denne tærte, fordi jeg gennemrodede mit køleskab, og så hvad der gemte sig derinde. Fløde er en nærmest fast bestanddel herhjemme, men jeg var så heldig også at ligge inde med et dejligt stykke pecorino og en rulle butterdej. Det blev meget hurtigt til idéen om denne tærte, som altså blev helt vidunderlig. Hvis du ikke lige har pecorino-ost liggende, så brug parmesan, vesterhavsost, en god danbo, ja, jeg er ved at sige, at det nærmest kan være det meste. Bare det er en ost som smager af noget. Butterdejen køber jeg mig fra, det må jeg indrømme. Det er bare nemmest. Selvom jeg nok kunne overveje at etablere en vane med at lave selv, og så have liggende i fryseren. Det er faktisk ikke så svært, og det smager heeeeelt vidunderligt. Men for denne gang blev det købemodellen 😉

LÆS OGSÅ: Sund junkfood: Snaskede og lækre opskrifter

Brug en kvadratisk form på ca. 24 x 24 cm, beklædt med et stykke bagepapir.

Sådan gør du

Skil blomkålen i mindre buketter og damp dem i 5 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af. Fold butterdejen sammen en omgang, og rul den ud til de er nogenlunde samme form som formen, men 10 cm brede i omkredsen. Den skal kunne ligge i formen og nå op ad siderne. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde stave, ca. 3 mm brede. læg først blomkål dernæst kartoffelstave på butterdejen i tærteformen. Rør fløde med æg og æggeblomme, ost, muskatnød, salt og peber og hæld det over tærten. Bag tærten ved 175 grader i ca. 35-40 minutter på nederste rille i ovnen, det er vigtigt at bunden også er gennembagt. Servér tærten varm eller lun med en enkel grøn salat. Det er dejlig grøn aftensmad.

Gem

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide