35 g smør
45 g hvedemel
1 ds hvide asparges
1 bundt friske grønne asparges
3-4 dl. suppe fra kyllingen/hønen
1 dl mælk
2 spsk eddike (lagereddike eller æblecidereddike)
6 tsk rørsukker
Friskkværnet peber og salt
200 g kogt og pillet kylling/hønsekød
Tarteletter er for mange mennesker noget, der primært hører 80’erne til, men for mig er de lige aktuelle og hver bid frembringer nostalgiske minder. Opskriften på tarteletter får du her, og er beregnet som en forret til 4 personer.
LÆS OGSÅ: Tabbouleh med friske abrikoser
Sådan gør du
Start med at lave en opbagt sauce ved at smelte smørret i en gryde og tilsæt derefter mel og rør de to ting grundigt sammen. Tilsæt suppe/bouillion lidt ad gangen og rør hele tiden, mens opbagningen simrer. Mælk hældes i lidt ad gangen og når saucen har en god, tyk konsistens hældes de hvide asparges ved. Dernæst smages det til med sukker, eddike, salt og peber. Når saucen smager salt, syrligt og sødt tilsættes det kogte kyllingekød, og de friske grønne asparges-stykker. Det hele varmes godt igennem og øses op med rund hånd i lunede tarteletter, og pyntes af med nogle urter eller frisk salat.
LÆS OGSÅ: Smørrebrød – den moderne klassiker