Nemme retter lige til at spise

ChriChris madredaktør har netop udgivet sin anden bog ”Fiskebogen”, en hel bog dedikeret til fisk. Nemme retter, lige til at spise. I sidste uge kunne man få et sneakpeak af bogen og jeg udvalgte min yndlingsopskrift fra den som var salat med sød kartoffel & bagt laksI denne uge løfter Cecilie sløret for den opskrift, hun har valgt at dele med os her på ChriChri.dk

Hvilken opskrift vil du gerne dele med ChriChris læsere fra din bog?

Jeg vil gerne dele min opskrift på lynstegt laks med mango, sesam & soya.


Hvorfor lige den? 

Først og fremmest fordi den smager så godt. Den syrlige sødme fra mangoen, det nøddeagtige og det salte fra dressingen, det pebrede fra brøndkarsen og det stærke fra chilien. Alt sammen spiller perfekt sammen med laksen og gør det her til en virkelig lækker ret. Derudover er den hurtig at lave og oveni købet super sund!


Du siger i din bog at fisk sagtens kan være fastfood – er det en generel indstilling hos folk at fisk er noget krævende og svært?

Jeg tror mange føler sig uinspirerede og ikke rigtig ”hjemme” når det kommer til at tilberede fisk. Derfor bliver det enten de samme gamle travere eller også laver man det slet ikke. Fordi mange ikke rigtig ved hvad de skal stille op med et stykke fisk, bliver det synonymt med noget uoverskueligt, kompliceret og krævende, hvilket er synd, fordi fisk er oftest både nem og hurtig spise. Så ja, det er min fornemmelse at mange er uinspirerede og bange for at gøre noget ”forkert” når de skal tilberede fisk. Det vil jeg gerne være med til at lave om på. Fisk er hverken svært eller krævende, tværtimod. 

Et par hurtige tips jeg har brug for når jeg laver fisk. Skal fisk steges ved høj varme på en pande ligesom en bøf? 

Det er forskelligt fra fisk til fisk hvordan man tilbereder. De fede fisk som laks og sild kan godt klare den høje varme uden at blive tørre i kødet, dog kun i kortere tid. Fisk skal generelt ikke have særlig lang tilberedning, og særlig stegning ved høj varme egner sig bedst som en lynstegning. De magre fisk skal have en mere blid tilberedning, oftest mellem 150˚ – 170˚ i ovnen for at holde på saften og ikke tørre kødet ud. Men man kan faktisk ovnbage fisk på helt ned til 120˚, og så give det lidt længere tid, omtrent 20-25 minutter for et stykke filet på ca. 2 cm tykkelse. Dog kan man fint stege et stykke eksempelvis torsk som er en mager fisk på en pande, men gerne med skindet på, så skåner man selve kødet og får lækkert sprødt skind. Hvis man steger et stykke skindfri hvid fisk fra supermarkedets kølediske, så er fileterne oftest ikke mere en 1 cm. tykke og skal faktisk ikke have mere end 45 sekunder – 1 minut på hver side. Og så duer det ikke at spare på fedtstoffet, det er med til at gøre stegningen nemmere, varmen fordeles bedre i fedtet og forskning viser, at fedtet faktisk ikke trænger ind i kødet, så det skal man ikke være så bange for.

Når man fx laver fisk på en grill om sommeren, lad os sige laks – hvordan undgår man at den sidder fast på grillen? Skal man bruge en speciel rist?

Først og fremmest er det vigtigt at det er en ren rist. Der er ikke noget som gamle sorte madrester, som gør at fisken sætter sig fast. Så skal man pensle fisken på skindet med lidt olie og sørge for at grillen er ordentlig varm. Når først fisken er lagt på, er det vigtigt at man ikke rør eller forsøger at vende den i nogle minutter, den skal have lov til at danne en stegeskorpe og yderligere vil olien i fisken trænge ud, så fisken ikke har samme tendens til at hænge fast i grillen. Så; lidt olie på skindet, en rigtig gennemvarm grill og en ren rist, så skulle det ikke være svært at vende din fisk. 

Jeg synes Cecilies bog er genial og skal med sikkerhed bruges i mit hjemmekøkken. Jeg går altid efter tun eller laks når jeg køber fisk. Jeg glæder mig til bogen kan åbne mit fiskekendskab. 

Som en ekstra bonus får du også opskriften på rå torsk med grillet citron & soya-sesam marinade, som passer helt perfekt ind til vores sund november.

xxx CSM

 

Du kan købe Cecilies bog her.

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være