Food&Health

Madredaktøren udgiver ny kogebog

Madredaktøren udgiver ny kogebog

Jeg elsker min madredaktør, hendes mad, hendes stil, hendes væsen her på redaktionen. En hårdtarbejdende mor til 2 hvis kærlighed for mad hver dag pryder ChriChri.dk med lækkerhed. Cecilie laver mad som vi alle kan lave, ikke så meget hokus pokus. De fleste af ingredienserne kan købes i dit nærmeste supermarked. De er nemme og ruinerer dig ikke. I 2011 udgav hun bogen ”Sødt Sådan” (en virkelig lækker bog med de skønneste billeder taget af en af Danmarks nok dygtigste madfotografer Line Thit Klein, som også har taget billeder til Cecilies nye bog), og nu er hun altså aktuel med sin helt nye bog: ”Fiskebogen”. Jeps – en HEL bog dedikeret til fisk. Forår, sommer, efterår og vinter – fisk hele året. Det er sundt, det er lækkert og Cecilie vil lære dig, at det også er nemt. Fisk kan sagtens være fastfood. Retterne er enkle, sunde og indbydende. Og hun har timet det godt, på ChriChri.dk holder vi nemlig sund november, herunder også Cecilie – vi er alle i samme båd. Vi ville ikke anbefale noget uden selv at have afprøvet det. Og lige nu går vi alle, ligesom dig måske, og savler efter kager og varm kakao med flødeskum. Men hold ud! December er lige om hjørnet, hvilket vil sige at det er kagerne også. Vi bliver så glade til december – tro mig, jeg har prøvet det før! Din krop vil takke dig og din energi vil være flyvende i hele december måned. Dit humør højt og din fedt procent lavere. En sund november gør dig glad til jul og klar til nytår. Med Cecilies fiskebog er det selvskrevet at vi skal premiere nogle af opskrifterne her på ChriChri.dk. Til at starte med har jeg trukket chefkortet – vi viser min yndlingsopskrift fra bogen først dernæst Cecilies bagefter. De små fordele som chef skal man huske at benytte! Det var lidt svært at vælge, så jeg har valgt ud fra den opskrift, jeg har tænkt, at jeg skal hjem og lave i aften. Og det blev til: 

Salat med bagt laks, søde kartofler & tahineyogurt

Om opskriften siger Cecilie: 

”Jeg har et soft spot for søde kartofler, som altså gør sig særlig godt i denne super sunde og lækre salat. Den er det perfekte match imellem krydret, sødmefuld, syrlig og salt. Inspireret af det mellemøstlige køkken har jeg trukket på nogle af deres klassiske smagsgivere som tahine og sumak, et krydderi som har en særlig syrlig-salt smag, som er perfekt til den fede fisk. Salaten fungerer godt både som en fyldig frokost eller en let aftensmad, da både fisk og søde kartofler giver fylde i maven.” 

Køb Cecilies bog her.

xxx CSM 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *