Prinsessevine i en mandeverden

Kl. er 10.00 fredag formiddag, og jeg har en aftale med Kjær & Sommerfeldts sommelier og key-account manager Malene Gjeding i firmaets flagship store på Gammel Mønt i København. Jeg har længe haft lyst til at sætte den kvindelige vinekspert i stævne for at blive lidt klogere på vinen, branchen og ikke mindst det at være kvinde i den. Selv ved jeg meget lidt om vin og, må jeg med let skam i stemmen indrømme, endnu mindre om, hvad jeg egentlig kan lide. Rødvin er blevet noget jeg holder mig lidt fra, jeg synes mest, det gør mig mere end almindeligt ør og giver en let allergisk reaktion i kinderne. Det er først, da jeg samme aften åbner en let og elegant Pinot Noir som Malene har givet mig med hjem, at jeg efter lang tids pause fra rødvin kan sidde og nyde et glas af selvsamme…

Vin i historiske omgivelser

Det er tydeligt at mærke historiens vingesus, når man træder ind i de smukke, gamle lokaler på Gammel Mønt. Stedet har været i Kjær & Sommerfeldts hænder siden 1875, først som et simpelt vinudsalg med tilhørende budcykel, hvor man kørte ud med vinen til faste kunder, senere hen som reel vinbutik fra 1929. Lokalerne bliver løbende holdt og restaureret med stor sans og kærlighed til den fredede ejendom, eksempelvis hænger der en ganske sjælden PH-lampe i loftet i hovedrummet i butikken, den ene af blot to fremstillede i Danmark. Udover at fungere som vinbutik, danner flagskibet her på Gammel Mønt også base for andre events; både for de alment vin-interesserede, de virkelige kendere og novicerne. Charity-bar er et nyere koncept, hvor pengene for den vin man køber går til et godt formål. Det er populært og altid velbesøgt med op til 500 besøgende på en aften. Så er der de italienske fredage, hvor man udelukkende fokuserer på italienske vine og ”Kend din drue”, hvor man kan komme og smage sig igennem de forskellige klassiske druers forskellige egenskaber og kendetegn. Forskellige tiltag, som handler om at understrege, at Kjær & Sommerfeldt er kommet langt videre end ”et gammelt forstøvet Bordeaux-image” og har åbnet op for et mere moderne, let og favnende udtryk, hvor der er plads til både unge og ældre, kvinder og mænd og kostbart og mindre kostbart. Vin skal kunne nydes af alle uanset køn, alder og pengepung.

Nede bagerst i ejendommen ligger der et lille rum, som Malene betegner som nærmest helligt. ”Paradis” kaldes det. Det var det eneste lokale som tyskerne ikke opdagede, da de indtog og besatte København d. 9 april 1940. Alt andet blev taget, men dette rum forblev uopdaget og således også vinen i det. I dag hersker der nærmest en andægtighed omkring netop dette rum, pressen er forment adgang, og jeg får blot lov til at kaste et blik ind i det, da lyset tændes herinde for et kort øjeblik. Hverken vinene eller rummet tåler for meget lys ad gangen, og det respekteres. Her ligger vine fra Kjær & Sommerfeldts spæde begyndelse, og her bliver løbende lagt udvalgte vine ind, ligesom dem af ældre årgang smages på en sjælden gang imellem for at sikre sig, at de har det godt. Et andet sted nede i kælderen findes det såkaldte ”skatkammer”, hvor prominente vine opbevares for kunder, som er interesseret i at sælge, men ikke har hverken adgang eller kendskab til de kunder, som er interesseret i at købe. Her er virkeligt kostbare og sjældne vine at finde, og det er her nogle af de mest passionerede kunder og vinkendere gør deres køb. Nogle gange til flere hundrede tusind kroner flasken…

  “Så er der de italienske fredage, hvor man udelukkende fokuserer på italienske vine og ”Kend din drue”, hvor man kan komme og smage sig igennem de forskellige klassiske druers forskellige egenskaber og kendetegn”


Moder natur er medspiller og modspiller i skabelsen af vin

Når man dyrker vin er naturen en uafvigelig vigtig brik i det store billede. Moder natur har sine luner, og dem er man nødt til at underkaste sig. For at få den bedste vin skal man være en god landmand og for at være en god landmand, skal man vide, hvordan naturen arbejder og i stedet for at arbejde imod den, skal man arbejde med den, fordi så får man ganske enkelt det bedste produkt. ”Det gælder i bund og grund som vinbonde om at kende sin jord”, som Malene forklarer det, ”fordi så kan du også til fulde udnytte de egenskaber, som findes lige netop her”. Og jo mere vinen får lov at ”arbejde” på marken, jo mindre behøver man at røre ved den, når først den er lagt på fade i kælderen, hvor den primært skal ligge og falde til ro, gære og udvikle videre på det, som allerede er skabt i marken. ”Som vinbonde i dag er klimaet din største fjende, men også din største ven, og underkaster man som bonde sig den natur, man dyrker i, så vil man også kunne sikre sig et mere vedvarende og ensartet udtryk i sin vinproduktion. Og i sidste ende få en langt bedre vin i glasset,” fortæller Malene.

“Piger bliver aldrig noget inden for vin”

Jo, vin er en lidenskabelig affære og bestemt ikke noget man bare kan sådan uden videre. Der skal sanselig forståelse og fingerspitzengefühl til, det bliver tydeligere og tydeligere for mig, jo mere Malene fortæller om stedet, historien og ikke mindst vinene. Hendes egen kærlighed til vin kommer ikke fra fremmede, hendes mor var en af de få kvinder, som handlede med vin i Vejle i 80’erne og 90’erne, og Malene blev selv klar over i en ret tidlig alder, at hun kunne noget særligt med sine smagsløg. Hun smagte nuancer, som andre ikke lagde mærke til, og ikke mindst kunne hun sætte ord på, hvad hun smagte, selvom det i første omgang bare var saftevand, der var i glasset. Som 18-årig gik hun i tjenerlære på Munkebjerg Hotel i Vejle på restaurant Tree-top, som var gourmetrestauranten knyttet til hotellet og stedet, hvor man spiste ”fint i Vejle og omegn. Hun kom her under Orla Farmann, som på daværende tidspunkt var Danmarks mest fremadstormende sommelier, ung, kompetent, berejst, vidende og dygtig – men desværre også i besiddelse af en vis portion fasttømret mistro til kvinders evne til at blive til noget indenfor vinverdenen. Restaurantdrift og vinverdenen var ifølge ham ikke et sted for kvinder, som helst skulle stå smilende og tage imod gæsterne, og det første år af Malenes 4-årige læretid fik hun kun lov til at gå med vand og brød til bordene. Det åbne køkken var forbudt område, og hverken maden og vinen fik hun lov til at røre ved. Men som bekendt lærer nød nøgen kvinde at spinde, og i stedet gik hun ud efter lukketid og fiskede vinflaskerne op af flaskecontaineren og lugtede til og smagte på gæsternes efterladte vinrester og fik på den måde langsomt dannet sig et smags-kartotek over de forskellige druer og lært vinene at kende. Det blev magtpåliggende for hende at vise sin mentor, Orla, at hun faktisk kunne noget, selvom han var overbevist om, at kvinder ’in general’ hverken kunne lugte eller smage så godt som mænd. Noget forskning efterhånden har vist faktisk forholder sig helt modsat, da man nu ved at kvinder har et større talent for at opfange flere nuancer i både smage og dufte, end mænd har. Problemet er at kvinderne ofte underspiller og lægger sig bag mændene, som med den største naturlighed indtager førerposition, når der skal vælges og købes vine. Derfor bliver det mændenes smag som  dominerer, hvorimod kvinderne faktisk er i tvivl om, hvad de egentlig kan lide. Hvilket bringer snakken hen på, om der overhovedet er en forskel på, hvad hhv. kvinder og mænd kan lide rent smagsmæssigt?

Ud fra sin erfaring mener Malene helt klart, at der er forskel. Mænd går ofte efter en mere kraftfuld vin med høj alkoholprocent, som virkelig kan ”blæse dem omkuld” rent smagsmæssigt, hvorimod kvinder mere er til det subtile og lette. Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser, men som hun siger: ”Det er sjældent, at jeg får en mandlig kunde ind, som virkelig gerne vil have en let, elegant Pinot Noir med en lang palet af fintfølende nuancer, og samtidig kan det også tælles på én hånd, hvor ofte jeg har haft en kvinde inde og spørge efter en kraftig og lidenskabelig Tempranillo”. Jeg er fristet til at give hende ret. Personligt var det sjovt for mig at opleve, hvordan den elegante Pinot Noir, som Malene gav mig med hjem, appellerede så meget mere til mig end en kraftig og powerfuld, alkoholtung vin. Så jeg kan hermed konkludere, at jeg er rimelig forudsigelig i min vinsmag – i hvert fald ud fra en kønsbaseret empiri.

Bourgogne med prinsessenykker

Det er tydeligt, når man snakker vin med Malene Gjeding, at hun ER blevet til noget, simpelthen fordi hun brænder for vin sådan, som hun gør. Der er respekt og ærbødighed i stemmen, når hun taler om at vælge – og sælge – vine, dog bliver jeg overrasket over at erfare, hvor mandsdomineret vinverdenen stadig er, på trods af at vi befinder os i år 2014. Som sælger i et større vinfirma, oplever hun at være den eneste yngre kvinde ude i marken, resten er mænd på 45 og op. Og som hun fortæller, så ligger det hende på sinde at stå ved at være kvinde i branchen og ikke føle, at hun skal opføre sig som en hård negl, der skal give køb på sin kvindelighed for at være respekteret. Hun fortæller, at det var en hård branche at være ung kvinde i, men efterhånden tør hun stole mere på sin sanselighed og kvindelige æstetik til også bruge den i sit arbejde. For hende er det eksempelvis vigtigt, hvordan papiret føles på et vinkort, og hvordan vinen præsenteres på flasken set i forhold til hvem, der skal drikke den og hvor. Selv kender jeg godt til at vælge en vin ud fra, om etiketten er pæn, og selvom det måske lyder fjollet, så er det vigtig viden at have med i baghovedet, hvis man gerne vil appellere mere til kvindelige vinkøbere, noget som åbenlyst ligger Malene på sinde. Med sin egen historik og kendskab til branchen, er det tydeligt, at hun brænder for at introducere de mere feminine og elegante vine for sine kunder. 

Spørger man hende selv, hvad hendes egen foretrukne vin er, nævner hun uden tøven Bourgogne. ”Bourgogne har prinsessenykker og skal behandles med fløjlshandsker. Det kræver sin vinbonde at dyrke Pinot Noir druen, som regnes for at være den mest skrøbelige og besværlige af sin slags. Klimaet må ikke være for varmt ej heller for koldt. Det må gerne regne blidt, men ikke for voldsomt, den skal plukkes forsigtigt, så det tynde skind på druen ikke brister, og den skal helst lagres på træfad og ikke på stål. Af samme årsag er der mange producenter, som afholder sig fra at dyrke den, fordi den er så lunefuld. Det kræver en dygtig vinbonde at lave en god Bourgogne eller Pinot Noir, fordi vinen har et anstrøg af vildskab og lunefuldhed over sig. Den vil ikke tæmmes, og det fascinerer mig”, siger hun. ”Den overrasker mig og udfordrer mig, fordi den aldrig helt er den samme.” Hun drømmer om den ultimative opgave; at en kunde ringer og beder hende om at sammensætte et helt vinkort udelukkende på Pinot Noir-vine, så hun kan udleve og udbrede sin egen kærlighed til netop denne vin. En utæmmet og lidenskabelig prinsesse, som med stor integritet insisterer på at give plads til sin følsomme og feminine side. Og som vil behandles med respekt. Måske der ikke er så langt fra Malene Gjeding selv til en flaske virkelig god Bourgogne. 

Du kan nu få 12 lækre vine til en speciel ChriChri-pris på Kjær & Sommerfeldts hjemmeside. Det eneste du skal gøre, er at indsætte koden CHRICHRI ved bestilling af dine vine.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet