Food&Health

Skål i champagne

Skål i champagne

På ChriChri elsker vi champagne og hvilken årstid byder mere ind til denne boblende drik end vinteren og dens mange skønne fester. Nytårsaften er i hvert fald en aften hvor du ikke kommer udenom Champagne. Men i stedet for altid at vælge den første og bedste, giver vi dig her en lille guide til Champagne.

Specialister er vi bestemt ikke selv, så derfor var vi selvfølgelig forbi Københavns eneste champagnebar Balthazer til en snak med Phillip Binau, Balthazars manager, om champagne (og ikke mindst en smagsprøve).

Phillip, kan du kort ridse op hvad det vil sige når ”boblerne” er Champagne i modsætning til f.eks. Prosecco? Hvorfor har i udelukkende champagne på kortet på Balthazar?

kun mousserende vine produceret i den franske region Champagne og vine, der opnår betegnelsen AOC (Appellation d’Origine Contrôlée), må produceres under varenavnet “Champagne”.

Hvorfor er det blevet skik at man fejrer i Champagne? – er der en historie bag?

Det har faktisk været en skik, helt tilbage til 1400 tallet i Champagne området, når konger blev døbt i Byen Reims…

Hvordan definerer man om en Champagne er god?

I princippet er al champagne af god kvalitet. Ud over at skulle møde strenge krav for bl.a. druekvalitet og produktionsmetoder for at opnå betegnelsen ”champagne”, er champagneproduktion en meget omfattende og langsommelig proces, som kræver håndkraft og konstant opmærksomhed.

Så i bund og grund, er det et spørgsmål om smag og behag. Dog er kompleksiteten i aroma, farve, duft, samt champagnens ”mousse” (boblerne) altid en god måde at vurdere en champagne på.

Hvilket prisleje skal man op i før at man får en ordentlig Champagne?

Altså det kommer igen an på hvad man vil med champagnen. Skal man køre en god gammeldags ”vask” ville jeg spørge til et minimum hos ”Jeppe K”. Det skal vel bare være dyrt nok til at være ”lige meget”.

Man kan sagtens finde champagne til omkring 200-300 kroner. Igen kommer det helt an på, hvad det er i champagnen man gerne vil nyde. Ofte er de dyreste champagner, dem som har en, for nogen, interessant historie. For andre er det smagen alene. Selvfølgelig opnår ældre champagne en smag, som bliver eksklusiv netop pga. alderen og det må man betale lidt mere for.

Kan man få en god Champagne til under 100 kr.?

Nej – Måske privat, men ikke noget jeg ville købe, med mindre jeg stoler på sælger. Der er mange forhold der kan ændre på champagnes kvalitet, så jeg ville nok altid købe hos en forhandler, hvor man har en hvis sikkerhed for at vinen er blevet behandlet ordenligt. Men køber heller ikke at købe en øl der har stået i solen vel?

Hvis man er en af dem, der nogle gange finder Champagne lidt bittert eller surt, hvad du så anbefale?

Man skal gå efter Champagne der primært består af de blå druer (Pinot Noir og Pinot Meunier), her skal man spørge sin vinhandler og ellers kigge efter flasker med betegnelsen ”Blancs de Noir”, disse Champagner vil give et smagsindtryk der bl.a. bygger på tørrede frugter, røde æbler, mandarin o.lign. Ellers kan man søge efter den sødere typer af champagne, hvor sukkerindholdet er højere. Mange brands har hver deres. F.eks. Moët & Chandon Nectar. Det er champagner der typisk ligger under betegnelse ”Demi-Sec”. Altså må vi modsige os dem der er overbevist om, at de ikke kan lide champagne ud fra at de er for tørre. Der er virkeligt noget for en hver smag…

Er det rigtigt at det betyder noget for Champagne hvilket glas det serveres i?

Ja, i høj grad vil enhver connaisseur sige. Glas med høj kant og smal åbning, nærmere betegnet ”flute” holder bedre på boblerne, hvorfor det også er det mest brugte. Skal man virkelig lede efter smagsnoter og dufte, så er et hvidvinglas foretrukken, da der er god plads til næsen. Endeligt er der den klassiske ”Coupette”, som er fantastisk til champagnetårn, men boblerne forgår forholdsvis hurtigt, det er dog ikke et problem, da der ikke kan være så meget i. Det skal dog siges at mange huse og entusiaster forsker meget i det perfekte glas, hvorfor der findes mange unikke glas på markedet.

Er det rigtig at man bliver mere/hurtigere fuld af Champagne end eksempelvis vin?

Nej, generelt holder champagne faktisk samme eller lavere alkoholprocent end vin. Man siger, boblerne skulle give en bedre virkning, men dette er dog ikke bevist, derimod er der franske forskere der mener at have konkluderet at duftstofferne i Champagne minder om en kvindes feromoner. Det kan man så ligge i hvad man vil 😉 Generelt så handler det for os, om at drikke champagne for at fejre livet, hvad enten der er tale om små eller store begivenheder. Champagnen er vel en form for belønning for succesen, og det kick det medfølger, gør dig bare i et godt humør, og jo mere Champagne, jo bedre humør.

Champagne til nytåret …


Hvilken slags Champagne anbefaler I til nytår?

Dette bliver et personligt, men et stensikkert og tilgængeligt bud:

Fisk: Veuve Cliquot Rosé 2004

Kød: Krug Grande Cuvée (NV)

Dessert: André Clouet Un Jour de 1901

Hvad skal man skåle det nye år ind i?

Bollinger NV.

Hvis man nu skulle have en lækker drink til nytårsaften, hvad ville du så anbefale?

French 75 – Den er skarp/ tør. Den slår nogenlunde lige så hårdt som sin navnebror, en 75 mm kanon der blev brugt i første verdenskrig.

Opskrift på French 75:

Ingredienser

5cl gin

2,5 cl citronsaft

1 cl sukker (sukkerlage)


Sådan gør du

Skake ingredienserne med is og hæld drinken i et kølet champagneglas. Top den med tør (brut) champagne. Den garneres med citronskal.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *