Et køkken – et hjerterum

Festen ender altid i køkkenet. Det ved alle. Måske fordi der er noget uprætentiøst, nede-på-jorden-agtigt og trygt ved det rum, hvori mange af vores dagligdagsrutiner foregår. Her vi laver den daglige kop morgenkaffe, som starter dagen, her vi koger havregrøden til ungerne, skræller kartoflerne til kartoffelmosen eller laver ”trøste-te” til en veninde, som har kærestesorger. Her vi ryger en enkelt tidlig morgen-cigaret efter festen, eller her vi steger bacon og laver røræg til søndagens forkælelses-morgenmad. Vores køkken er det stiltiende vidne til det liv, som udspiller sig i vores hverdag med alt, hvad det indebærer af glæder, sorger, stille stunder, højlydte samtaler, hverdagstrummerum og festligheder og alt det andet, som tilsammen fylder vores dage og nætter ud.

“Festen ender altid i køkkenet. Det ved alle. Måske fordi der er noget uprætentiøst, nede-på-jorden-agtigt og trygt ved det rum, hvori mange af vores dagligdagsrutiner foregår”

Det moderne liv stiller krav til det moderne køkken, og selvom vores pengepung, plads og stil er forskellig, er det alligevel muligt at drage nogle fællestræk for, hvordan vi gerne vil indrette os. Autencitet, æstetik og effektivitet er nøgleord, som siger noget om, hvad vi forventer os af køkkenet som arbejds- og samværsrum. Det minimalistiske, stramme look er røget til fordel for en mere jordnær, intim og personlig æstetik, og vi vil gerne vise at maden – og tiden, som udspiller sig omkring den – er en vigtig og integreret del af vores liv. Køkkenmaskiner og andre remedier til madlavningen får lov at stå fremme i køkkenet, og vi lægger ikke skjul på vigtigheden af nøje udvalgte, nogle gange næsten nørdede, køkkengadgets, som er med til, at højne vores kulinariske niveau og understrege det legende element, når vi kokkererer. Mad er ikke kun en sur pligt, det kan også være sjovt og uhøjtideligt – selvom vi tager det dybt alvorligt. Man skal se at livet leves i vores køkkener – fordi det gør det. Vores køkken er på én gang en legeplads, et arbejdsrum og et sted, hvor vi slapper af og nyder livet med familien og vennerne. Æstetikken kommer til udtryk både i de produkter og det interiør, vi omgiver os med men også i de råvarer, vi indtager; det skal være råvarer, som får os til både at have det godt og se godt ud. Den naturlige og helsebevidste bølge er blevet en vigtig markør for, hvordan vi prioriterer kvalitet og sundhed, og derfor investerer vi gerne i produkter og køkkenmaskiner, som er med til at højne og optimere den gode og sunde madoplevelse.

“Vores køkken er på én gang en legeplads, et arbejdsrum og et sted, hvor vi slapper af og nyder livet med familien og vennerne”


Personligt elsker jeg mit køkken, og det er her jeg naturligt søger hen, når jeg er hjemme. En stor del af mit arbejdsliv foregår på den ene eller den anden måde her, hvad enten jeg tester opskrifter, får nye kulinarisk orienterede ideer, eksperimenterer med nye retter eller blot laver mad til min familie. Mit køkken er det sted, hvor mit professionelle og private liv smelter sammen, og netop derfor er det vigtigt for mig, at det kan fungere som grundlag for både det ene og det andet. Det skal være rart, hyggeligt, æstetisk og personligt, men også, og lige så vigtigt, funktionelt, effektivt, overskueligt og nemt at arbejde i. I mit fine virke som bl.a madredaktør på ChriChri, får jeg ofte muligheden for at teste produkter på køkkenfronten, og når der lanceres noget nyt og banebrydende, går det sjældent min næse forbi.

“Mit køkken er det sted, hvor mit professionelle og private liv smelter sammen, og netop derfor er det vigtigt for mig, at det kan fungere som grundlag for både det ene og det andet”

Et af de nye tiltag i jagten på det optimale køkkenudstyr, som på en gang kombinerer æstetik med en effektiv og sundhedsbevidst tilgang til madlavningen, er Samsungs nye køkkenserie Chefs Collection. Den består af en serie på 4 særligt udviklede køkkenprodukter, som sætter design og funktionalitet i højsædet og samtidig har tænkt miljøet ind – bl.a. i sine køleskabe, der er indrettet med en teknologi, der sikrer, at køleskabet altid holder en stabil og jævn temperatur. Serien består af bl.a. en varmluftovn med dampkogefunktion, som gør det muligt at tilberede den friske fisk, frilandskyllingen eller årstidens grønt på den mest skånsomme måde, så vitaminerne (undersøgelser viser at op mod 50 % flere bevares i forhold til at koge i vand) og smagen bibeholdes på bedste vis. Og det med smagen er langt fra irrelevant, for selvom vi er bevidste omkring sundhed, er vi i lige så høj grad bevidste omkring smag, og det er ikke nok, at vi ved, at den mad vi spiser er sund for os, hvis ikke den smager godt. Den smagsmæssige oplevelse er lige så vigtig som den sundhedsmæssige.

Når man tilbereder med damp, sker selve opvarmningen mere ensartet og skånsomt, og derfor bevares smagsnuancerne og konsistens langt bedre. Maden bliver ikke så nemt tør eller udkogt men ligger tæt på sin oprindelige tekstur og smag. Udskæringer fra eks. fisk og fjerkræ, som mange oplever nemt kan blive tørt efter tilberedning, bevarer både saftighed og den fine sarte smag, og med grøntsagerne er det ligeså, her undgår man udkogte, kedelige grøntsager og kan nyde dem med masser af sprødhed, bid og smag. Man kan sige, at man får de vitaminmæssige fordele fra rå grøntsager, men den mentale tilfredsstillelse af at indtage et varmt, tilberedt måltid.
Ovnen har, udover dampfunktionen, også en anden funktion, som helt sikkert vil appellere til mange kreative køkken-eksperimentalister, som holder mere af madlavningsdelen end af oprydningsdelen. Den kan nemlig gøre rent efter sig selv, hvilket med andre ord betyder, at det er slut med at stå med hovedet halvt inde i ovnen med en skuresvamp og forsøge at skrubbe fastbrændte madrester væk. Man stiller blot en kop ind i ovnen, starter rengøringsprogrammet, og vupti vil vandet fra koppen fordampes  ved så høj temperatur, at det får snavset til at løsne sig.
 Det eneste, man selv skal gøre, er at tørre det løsnede snavs af med en klud. Det er den nemme løsning, når det er bedst.

Et andet produkt fra serien Chefs Collection er en anbefaling værd – særligt set i lyset af en tidens lidt triste tendenser nemlig madspild. Vi smider mad ud som aldrig før, hvilket er paradoksalt, eftersom interessen for mad nærmest heller aldrig har været større. Én af måderne at mindske sit madspild på, er ved simpelthen at vide, hvad man har i sit køleskab og så i øvrigt investere i et af kvalitet. Med Samsungs side-by-side køle-fryseskab, kan du gøre dit for at komme problemet til livs. Det er delt op i to rummelige opbevaringsrum, og når du åbner køleskabet er en større del af hyldepladsen placeret i en separat indvendig dør af glas, der sikrer, at du hurtigt kan se, hvad du har derinde.  Så er det slut med mad, der ligger og overskrider sidste salgsdato, fordi det ligger så langt inde bagerst i køleskabet, der hvor lyset aldrig når ind.

“Én af måderne at mindske sit madspild på, er ved simpelthen at vide, hvad man har i sit køleskab og så i øvrigt investere i et af kvalitet”


Både ovn og køleskab er skabt i et smukt og stilrent design, som passer ind i de fleste hjem og stilrammer. Samsung ved, at for den kræsne indkøber, er udseendet et vigtigt parameter, når der skal investeres i nye hvidevarer. Det viser de her med denne elegante lille kollektion, som udover ovn og køleskab også består af en vaskemaskine og en emhætte. Produkter af høj standard, hvor æstetik, miljøbevidsthed og høj funktionalitet på perfekt vis går op i en højere enhed.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet