Maria Barfod – Mad den rene vare

Maria Barfod er 34 år og stylist og DJ. Hun er gift med musiker Tomas Barfod, bl.a. kendt fra bandet WhoMadeWho, mor til Charles på 2 år og papmor for Adrian på 9. Maria er uddannet dansepædagog hos Gaardbo/Flow dance Academy og certificeret vinyasa yoga instruktør.

Jeg syntes der i mine omgangskreds for tiden, bliver talt rigtig meget om alder. Måske fordi de fleste omkring mig rammer den runde 30’er eller 40’er, eller som jeg selv, de 35  lige midt i mellem. Uanset hvor vi befinder os i dette spektrum, er jeg glad og lykkelig for at være hvor jeg er, for min teenageår og 20’ere blev brugt på en masse skrublen, bekymringer og tanker omkring min krop og hvad der var godt og skidt for den, i livets mange aspekter. Da jeg ramte de 30 skete det lidt i en lyksalighedsrus over, at jeg for første gang kunne mærke mig selv og hvem jeg var, især i forhold til det der omhandlede min krop! Det var også der jeg begyndte at spise mere og mere efter clean eating principperne, dog uden egentlig rigtig at være bevidst om det.  

En dag var jeg hos en kropsbehandler, som forklarede mig, at vi alle spiser forskelliget og ikke alle kan leve efter samme diæt. Ikke at det ikke har slået mig før, men tror lidt jeg var blevet en slave af at prøve diverse trends inden for mad og kure. Den hurtige fikse løsning. Yeah, right. Han forklarede bla. at hans kone bedst kunne spise store måltider efter det var blevt mørkt, af en eller anden årsag – som jo ellers er bandlyst i alle dameblade og slankekure – og at hun heller ikke skulle blande for mange råvarer på samme tallerken af gangen og bedst af alt, at det var helt ok. Min mor har tit grint af mig, da jeg var lille, fordi jeg kunne ikke spise mad der havde rørt ved hinanden. Jeg ville allerhelst have en sådan inddelt hospitals-agtig tallerken, hvor hver ting lå hver for sig, så jeg vidste, hvad der var hvad. Jeg fik dog aldrig en sådan tallerken, men følelsen er stadig den samme, den dag i dag. Rent er godt. Og jeg vil gerne se hvad det er jeg putter i munden.

Det var også derfor jeg, da jeg rundede de 30, at jeg begyndte at levet efter clean-eating principperne, dog uden selv af vide det. Jeg var træt af at prøve at leve efter utallige kure og metoder og valgte derfor at leve efter, hvordan det føles rigtigt for mig. Enkel mad. Ja faktisk så simpelt som muligt og ikke for meget blandet sammen af gangen – og jeg elsker det. Det har været en befrielse for mig at stole på min intuition og se min krop reagere positivt, ved at både det ydre og indre har det bedre. Det har også være godt for mig, at starte på en livsstil, fordi det var det min krop skreg på og ikke fordi jeg havde læst eller hørt om det et sted. Derfor kom det også lidt en overraskelse, da jeg fandt ud af, at der netop var en levevis, der hed clean eating og jeg rent faktisk fulgte den.


Så hvad er Clean eating?

Clean eating ligger i ordene, nemlig at spise rent. Spise sin mad uforarbejdet, så tæt på sin reneste og oprindelige form som muligt, og undgå diverse tilsætningsstoffer. Groft sagt betyder det at man spiser masser af fødevarer som grøntsager, frugt og fuldkorn, plus sunde proteiner og fedtstoffer. Derved skærer man ned på raffineret(forarbejdet) korn, tilsat sukker, salt og usunde fedtstoffer tilsætningsstoffer og E numre. Og du ikke behøver at tælle kalorier eller opgive hele fødevaregrupper, for har du ovenstående in mente når du køber ind og laver mad, vil du automatisk reducere dit indtag af det mere usunde mad. Et dejligt stykke ost eller et lag tandsmør er der plads til. Altid. Tanken er netop, at din krop vænner sig til at mærke hvad der er godt for den.

Nu vil mange sikkert tænke at det lyder kedeligt, men det synes jeg ikke det er. Af frugt og grønt er der så kæmpestort et udvalg man kan gøre alverden med, og følger man årstidernes udvalg, bliver det automatisk varieret. Det samme gælder forskellige slags korn, frø og nødder som quinoa eller majs, hele hvede- eller speltkerner og mandler, nødder mm, som kan bruges både i malet og hel form og efterlader dig med en gigantisk vifte af muligheder. Og så er det for mig helt fantastisk altid at vide, hvad man stopper i munden, istedet for en hulens masse E-numre og skjult usundt fedt.

Det gør også at jeg ikke går på kur – eftersom jeg spiser gode produkter tager jeg ikke på og får de vitaminer min krop har brug for. Ca. 2 gange om året detoxer jeg, for det er nemt at ryge i slikskålen, hvilket der også skal være plads til. Jeg gider ikke nægte mig selv slik eller andre lækkerier, men jeg ved også at der er et punkt, hvor giver jeg først efter, kan det være svært at stoppe igen. Derfor skal jeg nogen gange lige nulstille kroppen, så den kan mærke klart igen og jeg får min naturlige energi tilbage og ikke den der svingenede energy som skyldes ustadigt blodskukker. Men hvis lysten kommer over mig, og det eneste jeg sukker efter er en stor, dejlig kartoffelkage, så er det det jeg skal have, koste hvad det vil. Også selvom prisen er oppustethed og lidt mavekneb. Der findes det i verden, man gerne ofrer en mavepine for.


Her er 8 gode råd til hvordan du kan starte med CLEAN EATING

1. Lav din mad selv, så ved du hvad der er i den og dig

2. Spis mange grøntsager. Grøntsager er godt for ALT og kan blandes i stort set alt. Mange spørger hvor jeg får mine fibre fra, når jeg ikke spiser meget brød, da jeg også er glutenfri, men faktisk er der flere fibre i mange grøntsager end i en del korn og mel.

3. Spis fedt, det sunde af slagsen som olivenolie, nødder og fed fisk. Undgå eller spis mindre af ost, smør og rødt kød.

4. Tag en kold tyrker fra sukker. Jeg troede simpelthen ikke det var muligt for mig at leve uden sukker, kaldte mig nærmest narkoman, men det er det, og det er så rart at kigge på en stor skål slik uden at have lyst til at skovle det hele i kæften. Jeg vil dog ikke lyde hellig her, for jeg falder også i og i nogle perioder kommer jeg ind i en dårlig rytme igen, for slik og kager smager jo skønt, men så er det kold tyrker måske min halv årlige detox og en masse gode smoothies og juicer – for den slags sukker er helt ok i min bog.

5. Ro på med salten. Mange øser på, smag på din mad inden du salter og gør det moderat.

6. Fuldkorn indeholder flere næringsstoffer end raffineret korn, fordi klid og kim ikke fjernes. Gå altid efter fuldkorn og sorter som quinoa, majs og speltmel. Undlader man hvidt mel og raffinerede kornprodukter, er det en nem måde at spise renere på. Raffineret korn er i modsætning til fuldkorn mere forarbejdet og ofte frataget de gavnlige næringsstoffer som magnesium, selen og fiber som naturligt findes i kornet.

7. Spis meget mindre kød. Jeg spiser kun fisk og kylling og en meget sjælden gang i mellem oksekød. Jeg får det meste af mit protein fra æg, bønner og quinoa. 

8. Som med grønt skal du spise mere frugt. Dog skal du ikke spise det efter andet mad og slet ikke protein, da det hurtigt fordøjes og kan ligge og gære i maven og derved mister du alle dets egenskaber og vitaminer. Så mit råd er at spise din frugt til morgenmad og som små mellemmåltider når den lille sult melder sig.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive