Citron – et vidundermiddel

For mig er citronen uundværlig som smagsgiver i køkkenet. Jeg bruger saften som alternativ til eddike i dressinger, til at smage supper, gryderetter og stirfrys til. Til at give ekstra smag til et glas danskvand eller i sommerens obligatoriske limonader. Jeg bruger skallen i kager, hvor den med sin parfumerede aroma løfter og går smukt i spænd med eks. vanilje, disse to er perlevenner i smagsverdenen. I pandekager eller vafler eller bløde boller, i det mellemøstlige køkken hvor den er nærmest uundværlig til både salater, fisk, lam og kylling. I yoghurtdressinger, mayonnaiser, gremolata – you name it. Kort sagt, citron er ikke til at komme udenom i mit køkken. Men udover sin fantastiske smag og duft, udmærker dette lille vidunder af en citrusfrugt sig ved, at være intet mindre end en ren sundhedsbombe.

 

PH-værdien

I den ayurvediske tradition har citronen stjernestatus, fordi den er eminent til at regulere PH-værdien i kroppen. Modsat hvad man skulle tro, virker citron faktisk basedannende i systemet, og med det liv mange af os lever, hvor vi indtager for mange syredannende fødevarer som kaffe, sukker, kød, junkfood og præfabrikeret mad som ofte indeholder meget salt, kombineret med en ofte stresset eller i hvert fald travl tilværelse, hvor vi sjældent får sat os ned og trukket vejret helt ned i maven, ja så ophober vi meget syre i kroppen, og det kan resultere i både mavesmerter, sure opstød, dårlig fordøjelse, hudlidelser og i værste fald med alvorlige sygdomme som gigt og cancer. Det skal tilføjes, at her er der selvfølgelig mange faktorer i spil, og for meget syre i kroppen kan ikke udelukkende være grobund for sygdomme, men at holde sin krops PH-værdi i balance er et særdeles godt sted sted at starte, og til det er citronen eminent.

LÆS OGSÅ: Lemonade med hindbær & citron

 

God til huden

C-vitaminen i citroner er ikke kun godt for dit helbred, men også god for din hud. Syren har en blid exfolierende effekt, som stimulerer celledannelsen i huden. Prøv for eksempel at gnide en halv citron med frugtkødet indad mod huden rundt i ansigtet en gang om ugen, det fjerner overflødig snavs og olie i huden og kan på sigt have en rigtig fin effekt på uren hud.

 

Smukke fødder

Vi kender alle til ru vinterfødder, som helst ikke tåler dagens lys. Citron kan være en glimrende genvej til fine, bløde og velduftende fødder, hvis du gør sådan her:

  • Bland 1 dl olivenolie eller rapsolie med rørsukker eller fint salt og tilsæt saften og skallen fra 1 usprøjtet citronen
  • Syren i saften hjælper til at opløse døde hudceller, som skaber den hårde hud og den æretiske olie i skallen virker både bakteriedræbende, og gør at dine fødder kommer til at dufte himmelsk

 

Lad håret stråle igen

Også dit hår og din hovedbund kan nyde godt af citronens egenskaber. Har du eksempelvis tendens til tør og kløende hovedbund, kan citronsaft blandet med kokosolie(som faktisk virker fantastisk genopbyggende på håret, idet det går ind og reparerer hårstrået indefra, i stedet for blot at lægge sig som en hinde omkring, som mange silikonebaserede balsamer gør) virke både antisvampedannende, bakteriehæmmende og cellestimulerende for huden i hovendbunden. Bland for eksempel 3 spsk let opvarmet ekstra jomfru kokosolie med saft og skal fra 1/2 usprøjtet citron og masser det ind i hovenbunden og lad det sidde i 15-30 minutter. Husk dog at citronsaft virker lysnende, så er du lige blevet farvet eller ønsker ikke en ganske let lysning, så undlad saft og brug kun citronskallen.

LÆS OGSÅ: 5 naturlige hacks til at lysne brunt hår 

 

Bedre koncentration

Den skønt duftende æteriske olie som er udvunden fra citronens skal, stimulerer din koncentration og fremmer klarhed i tankerne. Faktisk har forskere i Japan fundet ud af, at ved at sprede duften af citronolie, øges koncentration og præcision betragteligt og sprogfejl blev reduceret med op til 50%.

 

Candidasvampen

Den efterhånden nok så omtalte Candidasvamp, som mange desværre har prøvet at lide eller lider af, er i bund og grund forårsaget af for meget syre i kroppen. Syren skaber grobund for bakterier, og derfor gælder det om at skabe et miljø i kroppen, hvor syren har svære vilkår. Drik et stort glas lunkent vand med saften fra en halv citron hver morgen og aften, det virker basedannende, og er det bedste middel mod svampetilstande i mave- og tarmsystemet, som Candida er.

 

Godt for fordøjelsen

Lunkent vand med citronsaft er også genialt for et trægt og træt fordøjelsessystem. Citronsaften virker hæmmende på de dårlige bakterier og fremmende på de gode, hvilke fremmer både nyre og leverens afgiftende og rensende funktion, og hjælper fordøjelsessystemet med at yde sit bedste for dig og din krop. Det har ligeledes en super god effekt på forstoppelse, så hvis du føler dig tung og overmæt, så drik et glas kogt vand med citronsaft, så vil du helt sikkert kunne mærke at maven begynder at rumle og arbejde….

LÆS OGSÅ: Citronkage

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet