D-vitamin & calcium

Facts

Gode kilder til D-vitamin

Syrnede mælkeprodukter

Grønne grøntsager

Æg

Ost

Sesam

Havregryn

Figner

Fisk

– et godt makkerpar for dit helbred!

Selvom vinteren forhåbentlig begynder at blive til forår inden alt for længe, så har vi stadig været igennem nogle kolde og ikke mindst mørke måneder henover julen og frem til nu. Og lige præcis mørket, er noget vi skal være opmærksomme på også ud fra en ernæringsmæssig vinkel, læser du videre vil du snart forstå hvorfor.

Tirsdag morgen var jeg med dygtige Michelle Kristensen i Go’morgen Danmark og lave mad som hjælper os til at optage og opretholde det nødvendige niveau af D-vitamin, som vi har særligt brug for når dagene er lange og mørke og solen lader vente på sig. Michelle tog sig af den ernæringsmæssige del og forklarede, hvorfor D-vitamin har stor betydning for vores humør og fysiske velbefindende, og hvordan mange af os rent faktisk har for lavt et D-vitamin indhold i kroppen, uden at være klar over det, og selvfølgelig – hvad man kan gøre ved det. Jeg stod for mad-delen og havde med udgangspunkt i dagens tema – D-vitamin obviously, lavet tre nemme retter som var/er en super god måde at få boostet sin krop med en god omgang af det omtalte vitamin. Retterne kan ses på Go’ tv2.

Taler man om D-vitamin er det oplagt også at nævne Calcium, da D-vitamin er afgørende for kroppens evne til at optage og omsætte calcium i kroppen, og kan vi ikke det, risikerer man på sigt svagere knogler og i værste fald knogleskørhed. Derfor er det godt at tænke i at kombinere de gode D-vitamin kilder med de gode calciumkilder. Og på trods af hvad mange stadig tror, så er mælk ikke nødvendigvis den bedste kilde til calcium. Grønne grøntsager, sesamfrø, ost og syrnede mælkeprodukter som drænet yoghurt eller skyr er fortrinlige calciumkilder. Jeg mindes at have læst et sted, at man i Italien ofte serverer parmesanost på hospitalerne, fordi det virker ekstremt genopbyggende for knoglerne pga. sit høje indhold af kalk.

Der er god grund til at være opmærksom på D-vitamin mangel, særligt når man ser på hvordan kroppen reagerer, når den ikke får dækket sit nødvendige behov. En af de interessante symptomer at hæfte sig ved, er hvor stor effekt det eksempelvis kan have på ens humør. Et norsk studie fra 2011 viser faktisk, at lider man af D-vitamin mangel, er det hele 41% større risiko at man er eller bliver deprimeret. Sagt omvendt kan man ikke decideret kurere depression med D-vitamin, men man kan forebygge ved at sørge for at få den mængde man har brug for. Andre (kedelige) symptomer kan være:

·  Ømme knogler og led

·  Træthed og humørsvingninger

·  Nyere forskning viser at mangel på D-vitamin også kan have en indflydelse på en række neurologiske og psykiske sygdomme som: Depression, alzheimer og sclerose

·  Skrøbelige knogler

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket vil sige at det skal indtages sammen med fedtholdige måltider for at kunne optages i kroppen. Derfor er det super godt at spise sammen med fede fisk som makrel, laks, hellefisk, sild eller æg, som også indeholder store mængder af vitaminet (æggeblommen). Ovenover kan du se nogle af råvarer som er gode kilder til hhv. calcium og D-vitamin. Vi vil jo gerne møde foråret fulde af energi og godt humør.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet