Nana Wad, forfatter til bøgerne ”Kvinde, kend din vin”, Lindhardt & Ringhof, skrevet sammen med Annette Roesbjerg, og ”Værd at vide om Vin” Lindhardt & Ringhof, med en fortid som PR-manager og sommelier hos Kjær & Sommerfeldt, giver her sine 5 bedste bud på champagnen til brylluppet. Her er lidt til forskellig smag, stil og type, men alle som én smager de vidunderligt!


Belle Epoque fra Champagnehuset Perrier-Jouet – De unge bohemer

Først og fermmest betyder “La Belle Epoque” “den skønne tid” med henvisning til tiden i Paris omkring 1900-tallet, hvor kunst, kultur og festlivet blomsterede. At blive gift med sin elskede er så absolut en markeringen af en brydningstid, der med rette kan kaldes for “den skønne tid”, og Belle Epoque champagnerne er tilmed de ubetinget smukkeste champagneflasker, der findes. Belle Epoque er til det unge bohemepar, de romantiske flamboyante livsyderere.


Veuve Cliquot – Klassikeren

Måske den mest klassiske Champagne af dem alle i smag og stil. “Den gule enke”, som den populært kaldes, er indbegrebet af klassisk elegance, uden for meget pynt – men særdeles sofistikeret. Den er ren i smagen – den er præcis og stilsikker! Den er til brudeparret, der er helt på samme måde. Selvsikre, elegante og klassiske.


Dom Perignon 2002 Andy Warhol Special Edition – Den moderne

Noget ganske særligt. Det er noget ganske særligt at finde sin livs kærlighed, og sige elsker dig for evigt. Og årgang 2002 i Champagnedistriktet og i kældrene hos Dom Perignon var noget ganske særligt. En årgangschampagne af fantastisk format, som fik et helt nyt udtryk med de Andy Warhol inspirerede og meget markante etiketter. Flot, karakterfuld champagne, der skiller sig ud. Til det moderne par, der tør kombinere kontraster, er udfarende og nysgerrige! En flaske, der vil blive husket for sit iøjnefaldende blikfang og for det store, flotte brus, netop denne vintage årgang er!


Ca del Bosco Franciacorta – Den fantasifulde

Bobler behøver jo ikke at komme fra Champagne. Længere sydpå, i verdens smukkeste vinland, findes Italiens svar på champagne, Franciacorta. Der er noget sensuelt over de italienske bobler, der gør det ud for den franske elegance. Den smukke, romatiske Ca Del Bosco-flaske er til bruden og gommen, der gerne vil det alternative. Hvorfor gøre som alle andre? Franciacorta smager lige så vidunderligt Champagne, men den er italiensk, og det er romantisk i sig selv, og så er den i øvrigt langt mere fornuftig i pris end de fleste champagner, så hvorfor ikke drikke den, og kun den, til hele middagen.


Rosé Champagne – Feminin & forførende

De fleste champagnehuse laver en rosé-version. Og der er bare noget med rosé’er. De er mere vovede, de har noget feminint, tør vi sige sexet, over sig og de passer uendelig godt og smukt til alle røde skaldyr. Til jomfruhummer, lyserøde stenbidderrogn og fjordrejer. Men allermest ser det boblende rosafarvede glas så bedårende ud til hendes hvide brudekjole – rosé, hvis det er hende, der bestemmer!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide