Fra ko til bord

I november blev jeg inviteret på en såkaldt oste-gastronomisk tur igennem Danmark. Sammen med en bunk andre bloggere, madskribenter og andet kulinarisk godtfolk, havde konsulenterne Marie Jeng og Rasmus Holmgaard i samarbejde med Mejeriforeingen og kommunikationsbureauet Sopexa, arrangeret en tur der, så at sige, fulgte ostens vej fra ko til bord. Anledningen var og er kampagnen Ost & Ko, som er en kampagne der udspiller sig i fire forskellige europæiske lande; Frankrig, Irland, Nordirland og selvfølgelig Danmark, og er et samarbejde mellem landenes hhv. mejeriforeinger. Kampagnen har til formål at fremme ostekulturen i alle fire lande.

Jeg selv tog glad og gerne imod tilbuddet. Jeg elsker selv ost, og dem der siger de ikke kan lide det, er jeg tilbøjelig til at kigge på med løftede øjenbryn. Spøg til side… Ost deler vandene. Ligesom fisk gør det, oliven, valnødder, lever og andre råvarer, som ikke kun a’er smagsløgene den kælne vej. Forskellen på ost og ovenstående er blot, at ost er jo så utrolig mange forskellige ting, at det næsten er umuligt sådan bare at sige, at man ikke kan lide ost… 

Personligt har jeg fuldstændig optur over de nye fantastiske oste som kommer ind på det danske marked disse år, vel og mærke lavet af dansk mælk og danske producenter. Oste som nemt kan konkurrere med nogle af Frankrig og Italiens fine oste, Parmesan, Gruyere, Comte, bare for at nævne et par stykker af de mest kendte. Det førhen lille mejeri Thise, har undergået konstant vokseværk de seneste år, ikke mindst takket være Vesterhavsosten, som er en succes-historie uden lige. Her er en ost, som nemt konkurrerer med de fineste udenlandske af slagsen, med bid, krystaller, tekstur og som det før er blevet sagt, “terroir” i smagen. Man kan simpelthen smage hvor osten kommer fra. Men også en gigant som Arla, har taget teten op og lavet sin egen lille super-produktion af hhv. ost og andre mejeriprodukter, nemlig Arla Unika. En af de nyeste tiltag er en såkaldt råmælks-ost, den første ost i Danmark, som formelt set produceres udelukkende af råmælk. Det lader til, at efter nogle år, hvor mejeriprodukter har været udskældte på sundhedsfronten, er der i dag en tendens til, at vi i stedet tænker mindre restriktivt og mere på kvalitet i forhold til den mad vi indtager. Det skal først og fremmest smage godt.

Nuvel, det var turen vi kom fra. Første stop på turen var Mannerup Møllegård, hvor vi havde fornøjelsen af at hilse på nogle glade køer, og prøvede kræfter med at kærne vores eget smør. Det var sjovt og smørret smagte vidunderligt. Friskt af fløde, let syrligt og bare dejligt. Nørup Mejeri stod for osten, som var en klassisk danbo ost, som man enten elsker eller hader. Nørup producerer vidunderlige oste, noget vi fik mulighed for at smage, da et af stoppene var på deres mejeri, hvor jeg bla. fik lejlighed til at smage deres nyeste skud på stammen, Diamant, som er en fantastisk lagret ost, der i øvrigt klarer sig glimrende i Tyskland.

Vi rundede derefter selve Nørup mejeri, og dernæst den store messe, Food Contest 2015, Danmarks professionelle fødevaremesse, hvor man kan opleve den seneste udvikling i mejeri-hvervet, og blive præsenteret for diverse velsmagende nyheder. Bla. fik vi os en snak med både Mogens Poulsen, salgsdirektør hos Thise, Leif Riis Jørgensen, mejerichef hos Naturmælk og John Gynther som er gastronomisk ansvarlig hos Arla Unika. Lige disse tre mejerier står bag nogel af tidens mest hypede oste, hvis man kan bruge den retorik, (hvilket jeg mener, man kan), nemlig Vesterhavsost, Høost og Arla Unikas råmælksost. 

Det er inspirerende at opleve de ildsjæle man finder rundt omkring på de danske mejerier. Det er virkelig folk som brænder for deres produkter, hvilket også siger noget om antallet af mejerier der er tilbage i det ganske land. I 30érne fandtes der nærmest et lokalt mejeri i hver større by i Danmark, tallet var på 1800, i dag er der kun 28 tilbage. Så man skal have en smule af en Sisyfos i maven og virkelig elske sin ost, for at producere ost herhjemme.

Efter en inspirerende dag med en masse ost på programmet, fik vi vores sidste måltid på en rasteplads en times tid fra København, lavet af de seje drenge fra den fynsk baserede restaurant Mmoks. En skøn, velsmagende og ikke mindst inspirerende dag i ostens tegn.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet