Det perfekte æble

At et æble kan være både syrligt, let parfumeret, have blomster og citrusnoter, være meget eller mindre sødt, smage nærmest honning-agtigt og i alt fald ret forskelligt, det ved vi egentlig godt, selvom vi måske ikke tænker så meget over. Mange af os har et yndlingsæble, som vi oftest køber, og får måske ikke prøvet nogle af de andre sorter som findes. Hvis man spørger bredt, vil de fleste af os nok bare gerne have et æble som “smager godt”. Og med det menes et sødt og saftigt æble, med et sprødt bid. Jeg elsker i hvert fald et æble som giver et godt crunch, når man tager en bid. Men det kan være sjovt at dykke lidt mere ind i hvilke karakteristika de forskellige æblesorter har.


“Jeg elsker i hvert fald et æble som giver et godt crunch, når man tager en bid. Men det kan være sjovt at dykke lidt mere ind i hvilke karakteristika de forskellige æblesorter har”

Marlene® æbler har hele syv sorter i deres sortiment, alle med deres egen karakteristiske konsistens, duft og selvfølgelig smag. Nogle har en udtalt aroma, andre er lidt syrlige, nogle er søde, nærmest som sundt slik, men fælles for Marlene® æbler er, at de alle har en intens smag og et pragtfuldt sprødt bid. Du kan med andre ord ikke gå helt galt i byen her, så hvorfor ikke udfordre dine æblevaner, og prøve alle de forskellige udvalgte sorter. Selvom de er forskellige, er kvalitet og friskhed to nøgleord, som binder dem sammen. Det er ganske enkelt æbler af høj kvalitet. Historien omkring dyrkningen af æblerne er ikke helt uvedkommende her. De vokser i plantager placeret på alpeskråningerne i Sydtyrol, i mineralrig og fed bjergmuld, i et klima som er nærmest perfekt til formålet, med en overflod af varme solskinstimer kombineret med kølige nætter. Smagsnuancerne i æblet nyder godt af den vekslende temperaturskala fra dag til nat, som stimulerer produktionen af frugtens naturlige sukkerindhold, og er med til at give æblerne deres dejlige intense sødmefulde smag. Det resulterer kort sagt i æbler som ikke kun smager sødt, men som simpelthen smager af meget!                                               
Salat med grønkål, quinoa, rødbede & æble

De skånsomme dyrkningsmetoder, kaldet integreret produktion, hører også med til historien om Marlene® æbler. For at vi kan kalde det en virkelig succes, er fordelene nødt til at gå begge veje. Vi forbrugere får et æble af virkelig høj kvalitet, når vi køber et Marlene® æble, fordi de sydtyrolske alpers jord, klima og beliggenhed tilsammen giver optimale dyrkningsvilkår for et perfekt æble. Men for at området bibeholder sine yderst fordelagtige vilkår, skal der dyrkes med respekt og omhu. Der sørges så vidt det overhovedet er muligt, for at undgå sprøjtemidler og pesticider, og i stedet anvende naturlig naturlige hjælpemidler til at udrydde eventuelle skadedyr. Der er streng kontrol med denne dyrkningsform, simpelthen for at sikre både produktet høje kvalitet mens mindst lige så afgørende, for at sikre at jorden ikke udpines. Det er derfor det giver mening at hæfte sig ved ordet integreret. For frugtavlerne er integreret i jorden og omvendt. Det er som en bæredygtig cyklus der skal hænge sammen hele vejen rundt, fra jord til høst og tilbage igen. At bønderne nærer både respekt og kærlighed til deres jord og marker, forstår man når man ser billederne her fra forskellige af frugtplantagerne.

“Selvom de er forskellige, er kvalitet og friskhed to nøgleord, som binder dem sammen. Det er ganske enkelt æbler af høj kvalitet”


Billederne af de blomstrende alpeskråninger er virkelig bjergtagende, og det er faktisk muligt at opleve det med helt egne øjne, skulle man have lyst til det. Flere af frugtavlerne i området driver såkaldte småhoteller, hvor man kan komme og holde ferie med familien i de smukkeste omgivelser. Gårdene ligger midt inde i selve æbleplantagerne, og frugt-produktionen suppleres af mindre produktioner af mælk, honning, æg osv, så man kan forkæle sig selv med de lækreste lokale råvarer, med producenten lige nede “for enden af vejen”. Der er sågar par som er blevet viet under de blomstrende æbletræer. Så bliver det næsten heller ikke mere romantisk.
Grøn æblejuice med avocado & spinat

Æble-tahine snack

For mig er et godt æble en uhøjtidelig, billig og alligevel ganske særlig luksus. Så sent som i går, spiste jeg et æble som var så godt, at jeg var nødt til at sætte mig ned på en stol, og ikke lave andet end bare at nyde det bid for bid. Men et godt æble er desværre ikke en garanti. Marlene® æbler ser det konsistente kvalitetsniveau, som deres ypperligste opgave. De ved nemlig, at et æble er ikke bare et æble. Det er når sødme, syre, aroma og sprødhed går op i en højere enhed. Men så er der næsten heller ikke noget der slår det…
Nem æblekage

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet