Mad med tyrkiske rødder

Det er ikke ofte at en kogebog med udelukkende tyrkiske retter rammer det danske bogmarked, så når det endelig sker, så skal den have lidt ekstra love med på vejen. Mange af os forbinder nemlig det tyrkiske køkken med kebab og tyrkiske brød, men faktisk er det meget meget mere. Blandt andet er der stærk tilknytning mellem det tyrkiske og det mellemøstlige køkken, som forfatter Rukiye Benli også nævner i det lille interview. Det tyrkiske fortjener noget opmærksomhed, fordi det er mad som både er sundt, smagfuldt, med mange grøntsager, og så er det faktisk relativt nemt at gå til. Personligt er jeg meget begejstret for denne fine bog, og synes bestemt I kære læsere skal finde den og bladre den igennem. Den er en kogebogs-investering værd. Herunder har jeg spurgt forfatteren om et par spørgsmål, jeg selv gik og brændte inde. Læs endelig med.

Hvad synes du gør det tyrkiske køkken til noget særligt?

Det unikke ved det tyrkiske køkken, er at det er et stort og mangfoldigt køkken, men samtidig helt sin egen. Med rødder i det byzantiske og dernæst det osmanniske rige, som har været vidt omkring sig både i Europa og i Mellemøsten, er det meget tydeligt at se indflydelsen fra de baltiske lande, mellemøsten og fra middelhavskysten. Det gør at køkkenet er meget alsidigt og man har mange retter at vælge udfra. Jeg er personligt meget glad for grøntsager, så det har jeg gerne villet fremhæve i min kogebog. Jeg håber at jeg med kogebogen har formået at vise læseren mangfoldigheden i det tyrkiske køkken, der er meget mere end kebab.  


Hvilke 5-8 ingredienser mener du er de vigtigste i det tyrkiske køkken?
 

Der er mange ingredienser der er meget typiske for det tyrkiske køkken. Indenfor basisingredienser er det nok tomat- og peberpuré (samme princips som tomatpuré blot med peber, og kan fås i en stærk og mild version), yoghurt (den tyrkiske yoghurt er mildere i smagen end den græske og er på 10%), olivenolie, citron og granatæblesirup. Granatæblesirup er indkogt saft fra granatæbler (det er meget syrligt og sødt), der er et fantastisk produkt som dressing til salater og til fx bulgursalat. Udover dette bliver der også brugt en del frisk bredbladet persille, chili, mynte og spidskommen. Ingredienslisten er meget lang, og dette er en meget simplificeret liste af ingredienser 🙂


Har du selv nogle yndlingsretter?

Alle opskrifterne i kogebogen er et udpluk af mine yndlingsretter, så i princippet er hele kogebogen én stor livret. Men opskrifterne har også rigtig meget affektionsværdig for mig, da de enten minder mig om mit barndomskøkken eller om mine ferier i Tyrkiet. Særligt lammekoteletterne med spidskommen og korianderfrø, minder mig meget om min oldefar, hans bondegård og mine ferier derfra.   

Jeg elsker også at spise meze. Det er små retter, der serveres som forretter/tilbehør. En afslappet måde at servere mad på, som jeg synes passer godt til middagsselskaber. Især som forretter.

Hvor finder du den største inspiration til din madlavning?

 Jeg læser madmagasiner, både danske og udenlandske, og en hel del kogebøger. Er især blevet glad for den nye bølge af mellemøstlige kogebøger, der er dukket op i forbindelse med Yotam Ottolenghi og hans popularitet. Nigella Lawson er jeg stor fan af, hun har en uprætentiøs tilgang til maden, som jeg beundrer hende for. Ellers hører jeg en del madradio, bl.a. amerikanske Splendid Table med Lynn Rossetto Kasper. Hun er et omvandrende leksikon i mad! 

Prøv også Rukyie Benlis lækre, tyrkiske opskrifter:

Min mors simit

Bondesalat

Suppe med frikadeller

Baklava

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet