Mille Dinesen: Spis & lev efter din dosha-type

Facts

Min egen vej
af Mille Dinesen,
249,95 kr.

– Køb bogen her –

Gem

Mille Dinesen udkom i går med bogen MIN EGEN VEJ – inspiration til et sundt liv i balance. Bogen beskriver Milles egen vej til et liv i harmoni, både på det mentale og det fysiske plan, en udvikling som blev kickstartet af, at hun i 2009 fik konstateret schlerose. Her giver hun sit personlige bud på, hvad sundhed er for hende, og en af de filosofier hun er særligt optaget af, er den indiske lægekunst ayurveda, som beskæfter sig med sundhed ud fra et holistisk udgangspunkt, hvor krop og sind er dybt forgrenede, og hvor en sund krop forudsætter et sind i balance, og vice versa. Læs mere om i uddraget her, og få et lille indblik i denne smukke, inspirerende og kloge bog.

___________

 

AT LEVE AYURVEDISK

Ved at tage en test kan du finde ud af, hvilken dosha der er mest fremtrædende hos dig. Når de ayurvediske læger laver en doshatest, kigger de på din krop, mærker din puls og stiller dig en række spørgsmål. På den måde afgør de din dosha og fortæller dig, hvad du kan gøre for at afbalancere den.

Du kan også selv tage en test, som består af en lang række spørgsmål, der relaterer sig til eksempelvis dit udseende og dine karaktertræk. Du kan finde testen mange steder online og i flere bøger.

Jeg bruger selv dosha-testen i bogen ”Fuldkommen sundhed – at leve i harmoni med sin egen natur” af Deepak Chopra. Det er også en god bog, hvis du er nysgerrig på, hvad ayurveda er for en størrelse. Du kan tage dosha-testen lige her

VATA

Af natur er vata-mennesker eventyrlystne og glade for nye oplevelser. De holder af at være på farten og vil gerne møde nye mennesker. De taler hurtigt og meget, og de sidder sjældent stille. Både arbejdsmæssigt og privat er de fleksible og spontane, og de går aldrig af vejen for at gribe en idé i luften og lynhurtigt omsætte den til virkelighed.

Ofte spiser vata-mennesker på lidt skæve tidspunkter af døgnet og glemmer alt om faste måltider – de kan for eksempel sagtens udskyde frokosten, hvis de er optaget af arbejde eller andet. Og omvendt kan de pludselig være skrupsultne klokken 23, fordi de glemte at spise aftensmad. Fordøjelsen er lige så uregelmæssig som appetitten – ofte veksler den mellem forstoppelse og det modsatte.

Vata-mennesker døjer typisk med skavanker som: kuldskærhed, nervøsitet, søvnløshed, tics, stress, oppustethed og forstoppelse.

Gode råd til Vata-mennesker

– D Hold dig varm – klæd dig godt på, når det er koldt, og sørg for ikke at gå og småfryse.

– D Spis varm mad med masser af krydderier og drik varm te. Undgå kold mad og kolde drikke direkte fra køleskabet.

– D Gå efter sammenkogte retter og supper, og undgå rå mad. Spis så vidt muligt dine grøntsager kogte eller bagte.

– D Sørg for, at der er en vis rytme i din dagligdag, og prøv at spise og gå i seng på faste tidspunkter.

– D Undgå motion med masser af løb og hop som for eksempel bold- spil, løbetræning og aerobics, og vælg i stedet motionsformer, hvor du træner mere ”på stedet” som yoga, pilates og let styrketræning.
 

PITTA

Pitta-mennesker er udstyret med et kraftigt konkurrence-gen og el- sker at konkurrere, både mod andre og mod sig selv. De er gode til at sætte et mål og går benhårdt efter det. Ofte er de advokater eller forskere, eller også står de i spidsen for store virksomheder eller organisationer. Konkurrence-genet kan også udleves ved at dyrke sport – for eksempel ved at løbe maraton eller dyrke triatlon. I det hele taget er pitta-mennesker meget energiske og intense i alt, hvad de foretager sig. De tænker hurtigt og formulerer sig godt og skarpt – nogle gange så skarpt, at omgivelserne finder dem lidt for sarkastiske eller ærlige.

Appetitten er glubende hos pitta-mennesker, og de omsætter og for- brænder deres mad hurtigt. Derfor er det heller ikke usædvanligt at se et pitta-menneske blive nærmest hysterisk, hvis middagsmaden er en halv time forsinket – de har simpelthen brug for at få fyldt brænd- stof på til tiden. Faste spisetider, orden og struktur er i det hele taget noget, som pitta-mennesker sætter pris på. Pitta-mennesker døjer typisk med skavanker som: akne, meget sved, diarre, dårligt syn, for meget mavesyre og betændelsestilstande. 

Gode råd til Pitta-mennesker 

– D Undgå krydret mad og alkohol i store mængder.

– D Lad være med at dyrke motion i varme lokaler eller midt på dagen om sommeren.

– D Forsøg at være mindre kritisk og sarkastisk – arbejd med din tålmodighed og tolerance over for andre mennesker.

– D Foretræk skygge og kølige omgivelser – især om sommeren.

– D Spis salater og kornprodukter, og brug milde krydderier.

KAPHA

Kapha-mennesker er rolige, loyale og tålmodige af natur. De tænker sig godt om, inden de træffer beslutninger, og de bryder sig ikke om at tage chancer. De er hengivne og omsorgsfulde over for deres familie og venner og holder af faste rammer og rutiner i hverdagen. I det hele taget er kapha-mennesker ikke vilde med at lave alt for meget om på hverdagens trummerum, og de skal skubbes lidt ud over kanten, hvis de skal søge nyt job, flytte, møde nye mennesker eller på andre måder ud af komfortzonen. Til gengæld er kapha-mennesker udholdende, kærlige og tålmodige og er derfor ofte værdsatte og vellidte kolleger. Kapha-mennesker tænker og taler langsomt, men de husker som elefanter og skifter sjældent mening.

Kapha-mennesker er ikke meget for hårde fysiske udfoldelser og fore- trækker som regel sofaen frem for løbeskoene. De er glade for god mad og søde sager, men har til gengæld en langsom forbrænding, som gør det svært at tabe de overflødige kilo. Ro og hvile er vigtigt for kapha-mennesker – de sover gerne dybt og længe og kommer først i omdrejninger et godt stykke op ad formiddagen. Til gengæld holder de til langt ud på natten og trives godt med at være længe oppe. Kapha-mennesker døjer typisk med skavanker som fedtet hår, hudorme, forkølelser, bihulebetændelse, bronkitis, astma og allergi.

Gode råd til Kapha-mennesker 

– D Spis magert og letfordøjeligt, og brug gerne stærke krydderier. Du kan roligt springe morgenmaden over, hvis du ikke er sulten.

– D Dyrk motion, som får pulsen op – også selv om du ikke er vild med det.

– D Lad være med at falde for fristelsen til at sove alt for længe i weekenden. Og drop middagsluren – den gør dig bare sløv.

– D Klæd dig godt på, og undgå at blive våd og kold i efterårs- og vintersæsonen.

– D Bryd hverdagens trummerum, og sørg for at komme ud af komfortzonen en gang imellem.


– Opskrifter fra Milles nye bog –

Grønkålssalat med abrikos & valnød

Rødbedesalat med gulerod og persille

Sort quinoasalat

Gem

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet