I de kolde måneder er der mange af os, som fra tid til anden døjer med hoste, snotnæse og småinfluenza, men en af de måder vi kan afhjælpe den slags influenzasymptomer er hvidløg. Vi ved at det er sundt, det er næppe nyt for mange af os. Men hvor sundt det egentlig er, er det måske ikke alle, der er klar over. Når man begynder at læse om hvidløgets mange forebyggende egenskaber, så er det faktisk ikke meget det lille løg ikke kan hjælpe på. Nedenstående liste kan give et praj om, hvorfor vi skal huske at indtage masser hvidløg henover det sene efterår og vinteren, og for den sag skyld hele året, også selvom nogle af os kan have lidt svært ved hvidløgsånde, både hos os selv og andre. Men blot til info, så skulle lugten af hvidløg faktisk aftage, jo mere man spiser. Om det blot er en skrøne, ved jeg ikke, men en odeur af hvidløg er da en lille pris at betale, hvis man kan undgå forkølelse, forhøjet blodtryk, diverse kræftformer, åreforkalkning med mere…
1. Noget af der opsummerer hele baduljen er hvidløgets egenskab som naturlig antibiotika. Faktisk kan det ikke blot forbygge sygdomme, men være med til at kurere dem. Akkurat som den antibiotika man får hos lægen. Forskere har blandt andet lavet undersøgelser som viser, at hvidløg kan være med til at kurere urinvejsinfektion.
2. Hvidløg kan hjælpe med at forebygge åreforkalkning, og kan derfor også være med til at reducere risikoen for hjerteproblemer og hjerteanfald.
3. Hvidløg kan forhindre forhøjet blodtryk, og selvom medicinen ikke er så markant, som ved lægeordineret medicin, så er der undersøgelser der påviser at hvidløg virker let blodtryksnedsættende. Det er stoffet allicin i hvidløget, som reagerer med de røde blodlegemer, og får blodkarrene til at slappe af, så blodet flyder lettere gennem årerne. Dermed reduceres blodtrykket, så blodet kan transportere mere ilt til vigtige organer, og reducere presset på hjertet.
4. Kan forhindre forkølelse.
En større undersøgelse viste, at folk der fik hvidløg havde 63 procent færre folk med en forkølelse. Dem de var oppe imod fik placebo-medicin.
5. Hvidløg er fyldt med vitaminer.
Hvad enten det drejer sig om vitamin B6, C eller selenium, så indeholder hvidløg store mængder. Spiser man bare et par fed i sin mad, så er man allerede godt på vej til at have fået sin daglige dosis af forskellige vitaminer.
6. Hvidløg virker kolesterolnedsættende, så hvis du lider af forhøjet kolesterol, så kan det være gavnligt at indtage. Omend virkningen er moderat, så er den der stadig.
7. Hvidløg kan forebygge hjernekræft. En undersøgelse i 2013 fra Jiangsu Provinscenter for Sygdomskontrol og Forebyggelse, viste en markant effekt af at spise friske hvidløg på risikoen for lungekræft.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at deltagere, der spiste rå hvidløg regelmæssigt som en del af deres kost (to eller flere gange om ugen), havde en 44 procent nedsat risiko for at udvikle lungekræft. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og interviews med 1424 kræftpatienter og 4543 kontrolpersoner om deres livsstilsvaner.
8. hvidløg kan vise sig at højne humøret og virke reducerende på stress. En undersøgelse foretaget på hjertepatienter i Indien, påviste, udover hvordan hvidløg nedsatte dødeligheden hos folk med hjerteproblemer, også hvordan patienterne ligeledes oplevede højere humør og energiniveau. Grunden kan være det høje indhold af selen, som påvirker hjernens frigivelse af serotonin. Det er det stof, der får os til at føle velvære. Også japanske forskere har afprøvet ekstrakter af løget på mus og bedømmer det til at være 60% så effektivt som Valium til at lindre stress, og påvirke og regulere det naturlige energiniveau.
Kilde: klogkost.dk, www.skab-din-egen-sundhed.com, dagens.dk